Emner

Advokaten havde i en avis annonceret med "Skødeekspedition (spørg mægleren)...... alt inkl. kr. 3.500". Prisen var ifølge annnoncen inklusiv moms.

Advokaten bistod klager i forbindelse med køb af et sommerhus, herunder gennemgang af købsaftale, godkendelse, udfærdigelse og tinglysning af digitalt skøde.

Da advokaten ikke havde givet skriftlig prisoplysning, havde klager, som var forbruger, en forventning om, at salæret alene byggede på den omtalte avisannonce, hvori der der ikke var taget forbehold for højere salær i enkeltsager. Advokatnævnet fandt på denne baggrund, at advokaten ikke berettiget til salær ud over 3.500 kr. inkl. moms.

Henset til klagers forklaring om baggrunden for henvendelsen til den indklagede advokat og det efterfølgende forløb i sagen vurderede Advokatnævnet, at den indklagede advokat ikke havde godtgjort, at der var indgået en aftale med klageren om advokatbistand, uanset at klageren ikke havde reageret på den indklagede advokats ordrebekræftelse. Advokatnævnet fandt på denne baggrund, at den indklagede advokat ikke var berettiget til salær for det indledende møde, hvorfor advokatens salær bortfaldt. Advokatnævnet fandt ikke, at den indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at opkræve salær i sagen. Advokatnævnet frifandt derfor advokaten.

Hvis en advokat yder bistand, der efter advokatens opfattelse ikke dækkes af en fri procesbevilling, påhviler det advokaten at føre regnskab med sådant arbejde og på en klar og entydig måde at orientere klienten om, at det ikke dækkes af bevillingen. Advokatnævnet fandt, at en advokat, der bistod sin klient i flere sager – herunder også en sag, der var omfattet af fri proces – ikke i tilstrækkelig grad havde vejledt klienten om, at fri procesbevillingen ikke dækkede udgifterne i forbindelse med de andre sager. Klienten kunne dermed have fået en berettiget forventning om, at hun ikke selv skulle betale salær til advokaten, hvorfor Advokatnævnet lod salæret bortfalde.

Advokatnævnet vurderede, at det ikke havde været muligt for den indklagede advokat forud for det indledende møde i juli 2012 at give en skriftlig prisoplysning, idet advokaten på dette tidspunkt ikke havde de oplysninger om sagen og den ønskede bistand, som skulle danne grundlag for udfærdigelsen af en skriftlig prisoplysning. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved først at afgive skriftlig prisoplysning i august 2012, hvor denne allerede havde udført det salærbetingede arbejde, havde tilsidesat god advokatskik. Der er udtalt dissens.

Advokatnævnet vurderede, at det ikke havde været muligt for den indklagede advokat forud for det indledende møde at give en skriftlig prisoplysning, idet advokaten på dette tidspunkt ikke havde de oplysninger om sagen og den ønskede bistand, som skulle danne grundlag for udfærdigelsen af en skriftlig prisoplysning. På denne baggrund frifandt Advokatnævnet advokaten. For så vidt angik salæret måtte klageren – uanset at der ikke inden mødet forelå en skriftlig opdrags- og prisoplysning – have forventet, at han ved at afholde møde med advokaten havde indledt et salærbetinget samarbejde. Advokatnævnet fandt, at et salær på 5.000 kr. inkl. moms for et møde af to timers varighed ikke kunne anses for urimeligt. Der er udtalt dissens vedrørende salærets størrelse.

Det var i strid med god advokatskik, at en advokat løbende på forespørgsel fra klienten, som var forbruger, oplyste status for salæromkostninger i sagen ekskl. moms.

Advokatnævnet afviste sagen, idet der mellem klagerne og den indklagede advokat var uenighed om, hvad der var blevet aftalt på det indledende møde. Spørgsmålet om, hvorvidt det i sagen opkrævede salær kunne anses for rimeligt forudsatte derfor en stillingtagen til, om det på det indledende møde var blevet aftalt, at der skulle udarbejdes testamente og ægtepagt, og der dermed var blevet etableret en aftale om bistand mellem parterne.

En advokat havde undladt at give prisoplysning i en sag, hvor salæret i sidste ende blev udredt af Erstatningsnævnet. Advokatnævnet fandt, at det forhold, at salæret blev udredt af statskassen, ikke ændrede ved, at advokaten var forpligtet til at give klienten prisoplysning.

Efter markedsføringslovens § 13 skal den anførte timepris til en forbruger i en skriftlig prisoplysning være inklusiv moms. Da advokaten havde oplyst sin timepris som eksklusiv moms, var dette en overtrædelse af markedsføringslovens § 13. Advokaten havde derfor ikke givet tilstrækkelig prisoplysning og derved tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Under hensyn til karakteren af forseelsen pålagde Advokatnævnet den pågældende advokat en irettesættelse i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1 (dissens). Advokatnævnet godkendte salæret, som ikke kunne anses for urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2 (dissens). Nævnet udtalte, at den anførte timepris i en ordrebekræftelse skal være inklusiv moms, når klienten er forbruger, jf. markedsføringslovens § 13, og da der således var afgivet en mangelfuld prisoplysning, var det advokaten, der skulle bevise, at den ydede bistand berettigede til salæret. Advokatnævnet lagde ved vurderingen af salæret bl.a. vægt på, at advokatens timepris var oplyst som en pris eksklusiv moms, og at der ikke mellem parterne var uenighed om, hvorvidt den oplyste timepris var med eller uden tillæg af moms.

Byretten stadfæstede, at advokaten ikke havde ikke givet klienten behørig prisoplysning, uanset opgavens ekspanderende karakter og indladningsvise karakter af en vennetjeneste. ”Normalbøden” for manglende prisoplysning er 10.000 kr., og ved sanktionsfastsættelsen blev en tidligere sanktion på 10.000 kr. tillagt gentagelsesvirkning, hvorfor advokaten blev pålagt en bøde på 20.000 kr.

Retten i Aarhus stadfæstede den 11. marts 2015 Advokatnævnets kendelse af 18. februar 2013 og fandt, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at give en skriftlig opdrags- og prisoplysning, da klagerne henvendte sig igen med et nyt opdrag. Advokaten havde desuden ikke løftet bevisbyrden for, at han sammen med klagerne havde drøftet muligheden for at indbringe sagen for et ankenævn, inden advokaten iværksatte syn og skøn efter reglerne i retsplejelovens § 343.

Umiddelbart efter et møde med klienten havde advokatfuldmægtigen i et brev til klienten bl.a. oplyst: ”I fortsættelse af møde på mit kontor d.d. med […] skal jeg hermed meddele, at jeg indledningsvis vil påtage mig opgaven med at føre jeres sag omkring anpartsaftalen med […]. Jeg har på mødet oplyst, at jeg vil beregne mig et salær på kr. 1.500 med tillæg af moms, idet jeg ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt kan anslå en fast pris for min bistand. […]” Retten i København, som stadfæstede nævnets kendelse, fandt, at der ikke var givet en fyldestgørende prisoplysning, idet brevet fremstod usammenhængende og til dels selvmodsigende, og idet det ikke indeholdt en beskrivelse af opdraget. Skrivelsen opfyldte således ikke kravene i de advokatetiske regler. At advokatfuldmægtigen efterfølgende telefonisk til klienten havde oplyst, at den anførte pris rettelig var en timepris, kunne, allerede fordi dette ikke forelå skriftligt, ikke føre til et andet resultat. Retten fandt desuden, at indklagede advokat ved at anvende et beløb, der af klienten var indbetalt til dækning af retsafgift, til delvis dækning af sit salærkrav, havde handlet i strid med god advokatskik.

En beskikket forsvarer havde ikke givet skriftlig opdrags- og prisoplysning til klienten, og Advokatnævnet fandt, at advokaten dermed havde handlet i strid med god advokatskik. Den omstændighed, at salæret i sidste ende blev udredt af statskassen, eller at klienten tidligere via en anden advokat måtte have fået opdrags- og prisoplysning eller i øvrigt kendte til sagsgangen i en sag om prøveløsladelse, kunne ikke føre til en anden vurdering. Nævnet fandt endvidere, at advokaten ikke i fornødent omfang havde inddraget og holdt klienten orienteret om sagen. Advokaten indbragte sagen for retten, der som Advokatnævnet fandt, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke at give skriftlig opdrags- og prisoplysning. Retten ophævede en del af Advokatnævnets kendelse, idet retten sammenfattende fandt, at advokaten alene havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke at inddrage klienten i forbindelse med afgivelsen af processkriftet i sagen, idet hun ikke sendte det til klienten forud for indgivelsen eller efter, og idet hun ikke kunne gå ud fra, at klienten holdt sig orienteret på minretssag.dk, som han ikke kunne tilgå fra fængslet. Retten bemærkede, at fremsendelse af processkriftet kunne ske til ham i fængslet med post. Denne forseelse fandtes efter omstændighederne at burde sanktioneres med en irettesættels, og bøden blev derfor nedsat fra 20.000 kr. til 10.000 kr.

En fagforening kontaktede indklagede vedrørende bistand til klager. Indklagede skrev i et brev til klager bl.a., at hun var klagers advokat, at klager ikke skulle betale salær til indklagede, da fagforeningen dækkede indklagedes omkostninger, og at klager kunne blive forpligtet til at dække de af fagforeningen afholdte omkostninger til indklagedes salær, bl.a. hvis han valgte at tage en anden advokat. Advokatnævnet fandt, at indklagede ikke havde givet klager tilstrækkelig prisoplysning. Advokatnævnet godkendte indklagedes salær.

Artikel bragt i Advokaten 5/2014 - s. 42-43.

Skrevet af Lise Ravnkilde, advokat.

I forbrugersager – hvor klienten ikke handler inden for sit erhverv – skal advokaten ved sagens start give oplysning om opdrag og pris. Det skal ske skriftligt, direkte og af egen drift. Få gode råd fra Advokatsamfundets Sekretariat om udarbejdelsen af opdrags- og prisoplysninger i forbrugersager med baggrund i erfaringerne fra det udkørende tilsyn og nævnspraksis.

Advokat havde ikke givet prisoplysning, og da han ikke i forbindelse med modtagelse af sagen, hvor han skulle vurdere, hvorvidt han ville overtage klagers sag, havde meddelt klager, at han agtede at beregne sig salær for sit indeldende arbejde, var han ikke berettiget til efterfølgende at opkræve salær.

Indklagede havde bistået klager i forbindelse med en ejendomshandel, og der opstod efterfølgende tvist om, hvorvidt bistanden havde været mangelfuld. Klienten bestred på den baggrund også salærets rimelighed, og indklagede fastholdt salærkravet. Indklagede undlod i den forbindelse at vejlede om muligheden for at klage til Advokatnævnet. Nævnet frifandt indklagede i relation til klagen over mangelfuld bistand, men nævnet fandt, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at vejlede om, at der kunne klages over salæret til Advokatnævnet. Sanktionen blev fastsat til en irettesættelse, idet der blev lagt vægt på, at det fremgik af forholdene, at klager var bekendt med muligheden for at klage til Advokatnævnet. Indklagedes salær blev samtidig godkendt.

Klager havde en tvist med en entreprenør om betalingen for oprensning af en olieforurening i forbindelse med, at entreprenøren efter en ildebrand skulle opføre et ny hus for klageren til erstatning for det nedbrændte, hvorfra klager, som betegnede sig selv som ”redaktør, journalist og forfatter”, drev forlagsvirksomhed. Advokatnævnet fandt, at klager i relation til reglerne om prisoplysning måtte vurderes som erhvervsdrivende. I relation til erhvervsdrivende skal en advokat, hvis det ikke er muligt at beregne honorarets størrelse på forhånd, på klientens anmodning angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Da det ikke var oplyst, at klager havde anmodet indklagede om oplysning om hans honorarberegning forud for hans honorarnota, havde indklagede ikke handlet i strid med god advokatskik.

Nævnet fandt, at klager, som var tidligere ejer af et pizzaria, og som havde rettet henvendelse til advokaten for at imødegå en konkursbegæring fra en tidligere ansat, måtte anses som erhvervsdrivende. I relation til erhvervsdrivende skal en advokat, hvis det ikke er muligt at beregne honorarets størrelse på forhånd, på klientens anmodning angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Da det ikke var oplyst, at klager havde anmodet indklagede om oplysning om hans honorarberegning forud for hans honorarnota, havde indklagede ikke handlet i strid med god advokatskik.

Nævnet fandt, at klager, som havde rettet henvendelse med henblik på rådgivning omkring vognmandstilladelser og vognmandsforretning med henblik på at etablere en vognmandsvirksomhed, måtte anses som erhvervsdrivende. I relation til erhvervsdrivende skal en advokat, hvis det ikke er muligt at beregne honorarets størrelse på forhånd, på klientens anmodning angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Klager havde under parternes første møde anmodet indklagede om oplysning om hans honorarberegning, og ved ikke at have givet en prisoplysning havde indklagede handlet i strid med god advokatskik.

Klager havde henvendt sig til indklagede med henblik på af opnå SKATs eftergivelse af en betydelig skattegæld. Gælden relaterede sig til klagers tidligere vognmandsfirma. Nævnet fandt, at klager var forbruger, og indklagede havde derfor handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have givet klager en behørig opdrags- og prisoplysning. Nævnets kendelse blev stadfæstet ved Retten i Aarhus’ dom af 27. juni 2014, idet retten fandt, at klager i forhold til advokaten var forbruger, da han henvendte sig for at få rådgivning med henblik på eftergivelse eller nedsættelse af gælden til SKAT, selv om gælden til SKAT var stiftet som led i, at klager drev vognmandsvirksomhed. Retten lagde vægt på, at den rådgivning klager modtog fra advokaten i perioden fra 2009 og frem med henblik på at få sin gæld til SKAT eftergivet eller nedsat, ikke blev anvendt i eller for en erhvervsvirksomhed. Klager var ophørt med at drive vognmandsvirksomhed i 2002 og havde været på førtidspension siden 2010.

Nævnet fandt, at den omstændighed at et forældrekøb af en ejerlejlighed skete med henblik på udlejning i virksomhedsskatteordningen, ikke indebar, at klager rettede henvendelse til advokaten som erhvervsdrivende. Når klienten er forbruger, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten oplyse klienten om de vigtigste elementer i den påregnede bistand, og hvis advokaten på forhånd har fastsat et bestemt salær, om størrelsen af det salær, advokaten agter at beregne sig. Hvis det ikke er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, skal advokaten i forbindelse med indgåelsen af aftalen om bistand af egen drift og på en klar og entydig måde skriftligt og direkte til klienten enten angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet, eller give et begrundet overslag. Advokaten skal desuden oplyse om de forventede udlæg, herunder afgifter til det offentlige. Ved ikke at have sikret sig, at klager skriftligt var blevet orienteret om den måde, hvorpå salæret ville blive beregnet, havde indklagede tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.

Den konkrete tvist udsprang i forhold til en ejerlejlighed, som klager havde erhvervet som et forældrekøb, og som nu blev lejet ud. Advokatens bistand omfattede bl.a. en sag mod ejerforeningen samt rådgivning om lovliggørelse af lejlighedens øverste etage. På tidspunktet for advokatens assistance i sagen ejede klager, som var på efterløn og bosat i udlandet, fire ejendomme/ejerlejligheder i Danmark, som alle var lejet ud, og hvoraf i hvert fald de tre af lejlighederne havde været anvendt til privat brug. Nævnet fandt, at klager var forbruger og derfor var det i strid med god advokatskik, at indklagede ikke havde givet en skriftlig opdrags- og prisoplysning ved opdragets start.

Artikel bragt i Advokaten 1/2007 - s. 50-51.

Skrevet af sekretariatschef i Advokatnævnet Pia Birkegård.

Advokatnævnet har nu afgjort de første sager om manglende prisoplysning. 

Artikel bragt i Advokaten 10/2013 - s. 40-41.

Skrevet af Lise Ravnkilde, advokat.

De krævende ord ‘skriftlig, klar, direkte og af egen drift’ blev indsat i de advokatetiske regler i 2005, og siden er en nyklassiker i genren Advokatnævnskendelser opstået: Bøde på 5.000 kroner for ikke at have sendt en pris- og opdragsbekræftelse til klienten.

Artikel bragt i Advokaten 9/2008 - s. 42-43.

Skrevet af sekretariatschef Pia Birkegård, jurist Betina Johansen og jurist Mette Rygaard. Alle Advokatnævnet.

Advokatnævnet har diskuteret praksis på to retsområder: Når advokater glemmer at oplyse pris og sager om forældremyndighed.

Artikel bragt i Advokaten 8/2007 - s. 44-45.

Skrevet af sekretariatschef i Advokatnævnet Pia Birkegård.

Advokatnævnet får stadig klager over, at advokater ikke har givet oplysning om forventet salær, og salærklager, hvori det kommer frem, at advokaten ikke har givet prisoplysning.

Spørgsmål om blandt andet opdrags- og prisoplysninger til en forbruger i en sag med retshjælpsdækning, og tidsperspektivet i forbindelse med betaling af sagsomkostninger til modparten samt advokatens salær var genstand for en klagesag ved Advokatnævnet. Nævnet fandt, at den indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik. Endvidere blev advokatens salær nedsat. Advokaten indbragte kendelsen for domstolene. Byretten har nu stadfæstet nævnets kendelse vedrørende adfærdsdelen, og byretten afviste advokatens påstand om ophævelse af nævnets kendelse vedrørende salærdelen. Byretten stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Oplysninger på advokatfirmaets hjemmeside om salærtakster – uanset at der ikke er tale om formelle prisoplysninger – gav klienter en forventning om, at bistand blev afregnet efter medgået tid og til salærtakster inden for det spektrum, der var angivet på hjemmesiden. Salæret blev derfor nedsat i overensstemmelse med de på hjemmesiden oplyste salærtakster.

En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke at give behørig opdrags- og prisoplysning, og han blev herfor pålagt en ”normalbøde” på 10.000 kr. Det kunne ikke føre til en ændret vurdering, at advokatens klienter generelt var familie, venner og bekendte, og at advokatvirksomheden var af beskeden omfang.

Advokatnævnet fandt, at en skriftlig prisoplysning, hvori timeprisen for jurister var angivet til at variere mellem 950 kr. ekskl. moms og 2.500 kr. ekskl. moms ikke gav forbrugeren det fornødne grundlag for at beregne den endelige pris, hvorfor advokaten i forbindelse med salærklage var stillet som om, at der ikke var givet skriftlig prisoplysning.

Da advokaten ikke havde givet en fyldestgørende prisoplysning ved ikke at have oplyst med hvilken timesats hans salær, som ikke kunne fastsættes på forhånd, ville blive beregnet, fandt nævnet, at det påhvilede advokaten at godtgøre, at der var udført arbejde, som var aftalt med klienten, og at salæret var rimeligt i forhold til det aftalte udførte arbejde og klientens berettigede forventninger. Advokatnævnet godkendte det opkrævede salær på 3.125 kr. inkl. moms.

Advokatnævnet fandt, at den fremsendte prisoplysning ikke var tilstrækkelig fyldestgørende i forhold til, hvilke salærtakster sagen ville blive afregnet med, idet prisoplysningen omtalte salærtakster fra 812,50 kr. inkl. moms til 3.700 kr. inkl. moms.

Advokaten bistod i en ægteskabssag og i en sag om bodeling. Der var fri proces til ægteskabssagen. Advokatens salær for behandling af bodelingssagen bortfaldt, idet advokaten ikke havde vejledt om, at fri proces ikke dækkede bodelingssagen, hvorfor klienten havde haft en berettiget forventning om, at hun ikke selv skulle betale salæret.

Klager klagede over indklagedes salær i forbindelse med et ægtefælleskifte. Indklagede havde ikke givet skriftlig opdrags- og prisoplysning. Advokatnævnet fandt, at indklagede ikke havde dokumenteret det opgjorte tidsforbrug, og at det opkrævede salær ud fra sagens karakter og arbejdets omfang derfor ikke kunne anses for rimeligt og nedsatte skønsmæssigt det samlede salær. Advokatnævnet bemærkede, at de gamle salærtakster er ophævet for flere år siden, og at de ikke er et gældende salærparameter.

X havde siden 1998 arbejdet som taxachauffør. Ved afgørelse truffet den 14. februar 2008 fandt Storkøbenhavns Taxinævn, at X ikke opfyldte betingelserne for at få tilladelse til taxikørsel. X anmodede herefter advokat A om bistand. Advokat A søgte i den forbindelse Civilstyrelsen om fri proces. Den 22. og 23. juli 2009 oplyste advokat A's fuldmægtig om salærberegningen i den pågældende sag. Advokatnævnet fandt, at X ikke havde taget kontakt til advokat A i egenskab af forbruger, hvorfor han ikke var berettiget til skriftlig prisoplysning. Nævnet frifandt derfor advokat A. Der er udtalt dissens.

Nogle måneder efter at et privat bo var udlagt til skifte ved en advokat, sendte advokaten en åbningsstatus til arvingerne, hvoraf fremgik, at udgifterne til boets behandling var anslået til 50.000 kr. I boregnskabet blev advokatens salær opgjort til 62.500 kr. inkl. moms. Arvingerne klagede over manglende skriftlig prisoplysning og over det opkrævede salær. Advokatnævnet fandt, at åbningsstatus i sagen hverken udgjorde rettidig eller tilstrækkelig prisoplysning, hvorfor advokaten havde tilsidesat god advokatskik. For så vidt angår salæret fandt Advokatnævnet, at oplysningen i åbningsstatus udgjorde et overslag, hvorfor salæret blev nedsat til 50.000 kr. inkl. moms.