- Advokat henvendte sig til klients nye advokat vedrørende udestående salær (kendelse)
Resume Advokatnævnet fandt, at en advokats henvendelse til klients nye advokat med henblik på at afklare, om denne repræsenterede klienten ved en sag om advokatens udestående salærkrav, ikke var i strid med god advokatskik, selv om det stillede klienten i et dårligt lys over for den nye advokat.
- Advokat udtrådte dagen før hovedforhandling (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik, idet advokaten først dagen før hovedforhandlingen konstaterede at han var inhabil, på trods af at han på daværende tidspunkt måtte anses for at have påtaget sig sagen for klienten.
- Advokaten skal bevise, at der er givet ankevejledning (kendelse)
Der var mellem klager og indklagede uenighed om, hvorvidt indklagede mundtligt havde vejledt klager om muligheden for at anke en dom fra byretten til landsretten.
Nævnet udtalte, at en advokat skal yde ankevejledning og give rettidig meddelelse om ankefrist med henblik på at sikre, at advokatens klient har mulighed for at varetage sine interesser. Det har således en retsfortabende virkning for klienten, hvis advokaten ikke rettidigt orienterer om tidspunktet for ankefristens udløb.
På denne baggrund udtalte nævnet, at advokaten som den professionelle part har pligt til at sikre sig, at der er givet fornøden ankevejledning, og at bevisbyrden for, at det er tilfældet, påhviler advokaten. Nævnet lagde herved vægt på, at klienten ikke har nogen mulighed for at bevise advokatens undladelse, og det er derfor op til advokaten selv at sikre sig beviser for, at der er ydet fornøden ankevejledning – f.eks. i form af skriftlighed. Konkret fandt nævnet, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at han havde vejledt klager om muligheden for at anke byrettens dom til landsretten.
- Klientens interesser forud for alt (dom)
Konfliktniveauet var højt i forbindelse med en advokats fratrædelse fra et advokatfirma, og der var bl.a. tvist om advokatens ret til at medtage sager og betingelserne herfor. Advokat A fra det firma, som den ansatte advokat havde været ansat hos, udøvede tilbageholdsret i sager, som den fratrædende advokat skulle overtage, og Advokatnævnet fandt, at der var risiko for, at klienterne kunne lide retstab.
Selv om rent kontorinterne forhold sædvanligvis henføres til retsplejelovens § 126, stk. 4, fandt Advokatnævnet, at der i nærværende sag var tale om udøvelse af advokatvirksomhed, hvorfor forholdet blev henført til retsplejelovens § 126, stk. 1. Retten i Helsingør stadfæstede Advokatnævnets kendelse.
