Emner

En advokat, der repræsenterede klagers tidligere arbejdsgiver, som havde afskediget klager, var ved sin adfærd gået langt videre end berettiget i klientvaretagelsen. Advokaten havde tilskrevet klager direkte med kopi til klagers advokat og klagers nye arbejdsgiver om baggrunden for afskedigelsen og om, at klagers forhold var ved at blive gennemgået med henblik på en eventuel politianmeldelse.

Det blev under en skønsforretning aftalt, at der skulle foretages opmåling af vægge m.v., hvilket blev udført af sagsøgers bisidder. Opmålingerne blev herefter sendt til advokaten, der repræsenterede sagsøger, som videresendte disse til skønsmanden. Advokatnævnet fandt, at advokaten i forbindelse med fremsendelse af materiale til skønsmanden havde tilsidesat det kontradiktoriske princip og dermed god advokatskik. Advokatnævnet lagde særligt vægt på, at fremsendelsen direkte til skønsmanden skete uden forudgående meddelelse til modpartens advokat, hvorved denne blev afskåret fra at protestere imod fremlæggelsen af materialet eller at komme med bemærkninger til dette. På baggrund af sagens konkrete omstændigheder, blev advokaten tildelt en irettesættelse. Nævnet lagde i formildende retning vægt på, at den manglende fremsendelse af materialet til modparten beroede på en fejl på kontoret, hvilket advokaten beklagede, at der mellem parterne er uenighed om, hvilken fremgangsmåde, der skulle anvendes ved fremsendelse af materialet, samt at det som sagen var oplyst ikke kunne lægges til grund, at fremsendelse af materialet til skønsmanden fik en betydning for sagen.

Det fandtes konkret ikke at være i strid med god advokatskik, at en advokat opkrævede et domsbeløb direkte hos den dømte, selvom vedkommende under sagen havde været repræsenteret af en advokat. Nævnet lagde vægt på, at den indklagede advokat efter nævnets opfattelse var efterladt med en berettiget tvivl om, hvorvidt den dømte fortsat var repræsenteret af en advokat og på, at der blev sendt kopi af opkrævningen til advokaten. Det fandtes derimod at være en tilsidesættelse af god advokatskik, at indklagede havde beregnet rentebeløbet forkert, idet han for en del af beløbet havde anvendt en forkert procesrente.

Ved en fejl fra advokat B’s kontor fik advokat A pr. e-mail tilsendt oplysninger, som kun var tiltænkt sendt til fogedretten. Advokat A delagtiggjorde sin klient i e-mailens indhold og orienterede ikke advokat B om, at han ved en fejl havde modtaget oplysningerne. Advokatnævnet fandt, at advokat A ikke herved havde tilsidesat god advokatskik.

En advokat rettede som repræsentant for rettighedshaver henvendelse til en forbruger med krav om betaling af beløb for ulovlig fildeling foretaget fra dennes IP-adresse. Nævnets flertal fandt, at henvendelsen ikke havde et sådant indhold, at advokaten derved havde lagt utilbørligt pres, eller på anden vis var gået videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at retten havde afsagt kendelse om editionspålæg, og at det på denne baggrund var blevet konstateret, at den pågældende IP-adresse havde været benyttet til ulovlig fildeling. Flertallet lagde endvidere vægt på, at henvendelsen indeholdt en redegørelse for sagens faktuelle omstændigheder m.v., samt en opfordring til at søge juridisk bistand hos egen advokat. Advokaten blev således frifundet.

Klager havde klaget over, at han og de øvrige lejere i en udlejningsejendom ikke havde fået tilbudt ejendommen i forbindelse med, at ejendommen var blevet overdraget til tredjemand. Indklagede advokat, som repræsenterede den nye ejer, havde rådgivet sin klient om, at der ikke var pligt til at tilbyde ejendommen til lejerne. Lejerne havde fra ejendommens administrationsselskab fået meddelelse om, at der ikke var tilbudspligt efter de lejeretlige regler. Advokatnævnet fandt, at klager ikke havde retlig interesse i klagen, idet advokaten alene havde rådgivet sin klient og dermed varetaget dennes interesser.

Advokatnævnet fandt, at det som udgangspunkt vil udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik at fremsende en ansøgning om tredjeinstansbevilling til Procesbevillingsnævnet uden at sende genpart eller orientering til modparten.

Den pligt til at tage hensyn til modparten, der kan udledes af de advokatetiske regler, medfører hverken ret eller pligt for den anden parts advokat til at yde direkte bistand til modparten.