Emner

En advokat, der repræsenterede klagers tidligere arbejdsgiver, som havde afskediget klager, var ved sin adfærd gået langt videre end berettiget i klientvaretagelsen. Advokaten havde tilskrevet klager direkte med kopi til klagers advokat og klagers nye arbejdsgiver om baggrunden for afskedigelsen og om, at klagers forhold var ved at blive gennemgået med henblik på en eventuel politianmeldelse.

Det fandtes konkret ikke at være i strid med god advokatskik, at en advokat opkrævede et domsbeløb direkte hos den dømte, selvom vedkommende under sagen havde været repræsenteret af en advokat. Nævnet lagde vægt på, at den indklagede advokat efter nævnets opfattelse var efterladt med en berettiget tvivl om, hvorvidt den dømte fortsat var repræsenteret af en advokat og på, at der blev sendt kopi af opkrævningen til advokaten. Det fandtes derimod at være en tilsidesættelse af god advokatskik, at indklagede havde beregnet rentebeløbet forkert, idet han for en del af beløbet havde anvendt en forkert procesrente.

Ved en fejl fra advokat B’s kontor fik advokat A pr. e-mail tilsendt oplysninger, som kun var tiltænkt sendt til fogedretten. Advokat A delagtiggjorde sin klient i e-mailens indhold og orienterede ikke advokat B om, at han ved en fejl havde modtaget oplysningerne. Advokatnævnet fandt, at advokat A ikke herved havde tilsidesat god advokatskik.

Ved kendelse af 20. december 2016 fandt Advokatnævnet, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved, som berigtigende advokat i en ejendomshandel, at have tilbageholdt en del af købesummen til sikkerhed for et eventuelt krav. Advokaten indbragte nævnets kendelse for retten og opretholdt tilbageholdelsen, hvilket sælger klagede over til Advokatnævnet. Ved kendelse af 28. juni 2017 fandt nævnet (dissens), at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved efter nævnets kendelse af 20. december 2016 at have undladt at frigive købesummen. Byretten tiltrådte ved dom af 14. juni 2018, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at have tilbageholdt en del af købesummen, og herefter ved fortsat at foretage tilbageholdelse uanset, at Advokatnævnet havde fundet, at tilbageholdelsen var tilsidesættelse af god advokatskik. Retsplejelovens § 147, stk. 2, 2. pkt., hvorefter ”Sagsanlæg har opsættende virkning for så vidt angår afgørelser, der er truffet i medfør af § 147 c, stk. 1” (tilsidesættelse af god advokatskik), må forstås således, at den alene angår fuldbyrdelsen af sanktionen, og ikke således at sagsanlæg suspenderer de pligter, der i tilfælde af tilsidesættelse kan sanktioneres i medfør af retsplejelovens § 147 c, stk. 1.

En advokat rettede som repræsentant for rettighedshaver henvendelse til en forbruger med krav om betaling af beløb for ulovlig fildeling foretaget fra dennes IP-adresse. Nævnets flertal fandt, at henvendelsen ikke havde et sådant indhold, at advokaten derved havde lagt utilbørligt pres, eller på anden vis var gået videre end berettiget til varetagelse af sin klients interesser. Flertallet lagde i den forbindelse vægt på, at retten havde afsagt kendelse om editionspålæg, og at det på denne baggrund var blevet konstateret, at den pågældende IP-adresse havde været benyttet til ulovlig fildeling. Flertallet lagde endvidere vægt på, at henvendelsen indeholdt en redegørelse for sagens faktuelle omstændigheder m.v., samt en opfordring til at søge juridisk bistand hos egen advokat. Advokaten blev således frifundet.

Klager havde klaget over, at han og de øvrige lejere i en udlejningsejendom ikke havde fået tilbudt ejendommen i forbindelse med, at ejendommen var blevet overdraget til tredjemand. Indklagede advokat, som repræsenterede den nye ejer, havde rådgivet sin klient om, at der ikke var pligt til at tilbyde ejendommen til lejerne. Lejerne havde fra ejendommens administrationsselskab fået meddelelse om, at der ikke var tilbudspligt efter de lejeretlige regler. Advokatnævnet fandt, at klager ikke havde retlig interesse i klagen, idet advokaten alene havde rådgivet sin klient og dermed varetaget dennes interesser.

En advokat fik en bøde for at fremlægge en journaludskrift vedrørende modparten som bilag til et processkrift og for at sende kopi heraf til Statsforvaltningen. Nævnet fandt, at advokaten herved gik videre end berettiget for at varetage klientens interesser, idet journalmaterialet havde en sådan helt privat karakter, at fremlæggelsen måtte opleves som særdeles krænkende for modparten, ligesom fremlæggelsen af journalmaterialet ikke var nødvendig. Advokatnævnet fandt desuden at det udgjorde en tilsidesættelse af god advokatskik at fremsende processkriftet til Statsforvaltningen til orientering uden at orientere modpartens advokat herom.

Den pligt til at tage hensyn til modparten, der kan udledes af de advokatetiske regler, medfører hverken ret eller pligt for den anden parts advokat til at yde direkte bistand til modparten.