Emner

Det fandtes konkret ikke at være i strid med god advokatskik, at en advokat opkrævede et domsbeløb direkte hos den dømte, selvom vedkommende under sagen havde været repræsenteret af en advokat. Nævnet lagde vægt på, at den indklagede advokat efter nævnets opfattelse var efterladt med en berettiget tvivl om, hvorvidt den dømte fortsat var repræsenteret af en advokat og på, at der blev sendt kopi af opkrævningen til advokaten. Det fandtes derimod at være en tilsidesættelse af god advokatskik, at indklagede havde beregnet rentebeløbet forkert, idet han for en del af beløbet havde anvendt en forkert procesrente.

Advokatnævnet fandt, at det som udgangspunkt vil udgøre en tilsidesættelse af god advokatskik at fremsende en ansøgning om tredjeinstansbevilling til Procesbevillingsnævnet uden at sende genpart eller orientering til modparten.

Retten i Randers tiltrådte, at en advokat bl.a. handlede i strid med god advokatskik ved ikke at sende kopi til modpartens advokat af sin henvendelse til modparten, der blev sendt for at overholde påkravsreglerne efter lovgivningen. Det var i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at modpartens advokat måtte være orienteret om, at der ville blive fremsendt krævebrev til hans klient, da modpartens advokat skal modtage kopi af den konkrete henvendelse. Endvidere var det i strid med god advokatskik, at advokaten indgav stævning til retten via minretssag.dk uden i umiddelbar forlængelse heraf at sende kopi til modparten. Pligten til at orientere modparten i umiddelbart forlængelse af sagsanlægget ændres således ikke ved, at stævningen blev indgivet via sagsportalen minretssag.dk. Vestre Landsret stadfæstede Retten i Randers dom.

Københavns Byret tiltrådte, at en advokat handlede groft i strid med god advokatskik ved flere gange ikke at sende kopi af sine skriftlige henvendelser til fogedretten og statsforvaltningen til modparten eller dennes repræsentant. Retten fandt, at advokaten ikke var uden reel mulighed for at sende kopi af brevene til modparten eller dennes repræsentant, idet han var bekendt med henholdsvis en mailadresse til modparten og senere også en postadresse, samt at han ikke gjorde en aktiv indsats for at afklare evt. tvivl om repræsentantforholdene. Herefter, og da brevene efter deres indhold indløste en pligt for advokaten til at sende kopi til klager eller dennes repræsentant, tiltrådte retten, at advokaten groft havde tilsidesat god advokatskik.

En advokat fik en bøde for at fremlægge en journaludskrift vedrørende modparten som bilag til et processkrift og for at sende kopi heraf til Statsforvaltningen. Nævnet fandt, at advokaten herved gik videre end berettiget for at varetage klientens interesser, idet journalmaterialet havde en sådan helt privat karakter, at fremlæggelsen måtte opleves som særdeles krænkende for modparten, ligesom fremlæggelsen af journalmaterialet ikke var nødvendig. Advokatnævnet fandt desuden at det udgjorde en tilsidesættelse af god advokatskik at fremsende processkriftet til Statsforvaltningen til orientering uden at orientere modpartens advokat herom.

Ved kendelse af 10. december 2019 fandt Advokatnævnet, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at sende en henvendelse til Statsforvaltningen uden at orientere modpartens advokat herom. Nævnet lagde bl.a. vægt på, at en lignende kendelse tidligere havde været omtalt i Advokaten, hvoraf det også fremgik, at det måtte forventes, at tilsidesættelser i sager, hvor overtrædelsen var begået efter 1. september 2017 ville medføre en sanktion. Nævnet bemærkede endvidere, at det er advokatens pligt at forsyne modparten med kopi af henvendelser til myndigheder, der behandler tvister, uanset om det kan påregnes, at den pågældende myndighed sørger for partshøring af den anden part.

En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at indgive en klage til Advokatnævnet uden at orientere modparten herom. Henset til, at der var tale om en hidtil uprøvet overtrædelse, blev advokaten ikke pålagt en sanktion.