Resumé:
Klager havde henvendt sig til indklagede med henblik på af opnå SKATs eftergivelse af en betydelig skattegæld. Gælden relaterede sig til klagers tidligere vognmandsfirma. Nævnet fandt, at klager var forbruger, og indklagede havde derfor handlet i strid med god advokatskik ved ikke at have givet klager en behørig opdrags- og prisoplysning.
Nævnets kendelse blev stadfæstet ved Retten i Aarhus’ dom af 27. juni 2014, idet retten fandt, at klager i forhold til advokaten var forbruger, da han henvendte sig for at få rådgivning med henblik på eftergivelse eller nedsættelse af gælden til SKAT, selv om gælden til SKAT var stiftet som led i, at klager drev vognmandsvirksomhed. Retten lagde vægt på, at den rådgivning klager modtog fra advokaten i perioden fra 2009 og frem med henblik på at få sin gæld til SKAT eftergivet eller nedsat, ikke blev anvendt i eller for en erhvervsvirksomhed. Klager var ophørt med at drive vognmandsvirksomhed i 2002 og havde været på førtidspension siden 2010.
