Emner

Artikel bragt i Advokaten 2/2014 - s. 34-36.

Skrevet af Thomas Lorentzen, juridisk konsulent, Advokatnævnets sekretariat.

Advokaten skal altid agere sagligt, selvom de retoriske bølger går højt. Men hvor går grænsen for advokaters ytringer over for andre advokater eller modparter? Det er et tema i mange klagesager, som behandles i Advokatnævnet. Få et overblik over Advokatnævnets seneste praksis om advokaters ytringer.

Klager havde bl.a. klaget over, at indklagede havde kaldt klager et ”fjols”. Advokatnævnet fandt, at uanset, at ordet ”fjols” kan forekomme stødende, at indklagede under de konkrete omstændigheder ikke havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, idet nævnet lagde vægt på indklagedes oplysninger om den sammenhæng, hvori dette blev anvendt.

En advokatfuldmægtig havde bl.a. delt en video af sig selv på sin YouTube-kanal. Videoen var optaget i et S-tog, og den synligt begejstrede fuldmægtige omtalte i videoen et processkrift, som han på vegne af faren i en forældremyndighedssag havde indleveret til Familieretten samme dag. Modparten i sagen var mor til de i sagen omhandlede børn og havde under sagen gjort gældende, at både hun og børnene havde været udsat for vold fra faren. Advokatnævnet udtalte i sagen, at den fuldmægtige bevægede sig på en hårfin grænse, når han ytrede sig til en bredere kreds på sociale medier i relation til en konkret sag. Dette gjaldt i særlig grad i en familieretlig sag som den foreliggende, hvor der ofte er tale om et højt konfliktniveau og udsatte klienter, og hvor der gælder en særlig pligt for advokaten til ikke at bidrage yderligere til konfliktoptrapning eller i øvrigt at udvise en adfærd, som af modparten kan opfattes som krænkende. Advokatnævnet fandt, at indholdet og tonen i YouTube-videoen manglede den professionalisme og saglighed, som man må kunne forvente af en advokatfuldmægtig. Advokatnævnet frifandt dog efter en samlet vurdering den fuldmægtiges principal vedrørende dette klagepunkt og lagde i den forbindelse særligt vægt på videoens generelle indholdsmæssige karakter samt på, at det måtte anses for usandsynligt, at en udenforstående ville kunne identificere den underliggende sag.

Advokat B havde i et brev til klager, Voldgiftsnævnet og retten bl.a. anført "...sagsøgtes håndtering af sagen syntes at indikere en stor interesse i at sagen træneres, hvilket kan efterlade sagsøger med en bekymring om, hvorvidt sagsøgte har en interesse heri ud fra et likviditetsspørgsmål..." Advokatnævnet frifandt advokat B for sine udtalelser om klagers mulige økonomiske forhold.

Retten i Aalborg stadfæstede den 27. januar 2015 Advokatnævnets kendelse af 28. maj 2014, hvorefter advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at have fremlagt modpartens forligstilbud i retten. Advokaten kunne ikke med rette antage, at modparten havde accepteret forligsforslaget, og han søgte ikke oplysninger herom hos modparten eller dennes advokat. Advokaten havde desuden tilsidesat god advokatskik ved at rette henvendelse til SKAT angående modparten. Der var således ikke på det tidspunkt af sagsforløbet, og uden yderligere oplysninger, tilstrækkeligt til at antage, at der fra klientens modparts side forelå forhold, i strid med lov og ærbarhed. Dette sammenholdt med at advokaten i et forudgående brev til modpartens advokat meddelte, at han ville anmelde modparten til skattevæsenet, medmindre sagen blev forligt, som anført i skrivelsen.

En advokat, som var forsvarer for tiltalte i en straffesag, udtalte sig i sin procedure om forurettedes og dennes families forhold, hvilket efterfølgende blev gengivet i pressen. Advokatnævnet frifandt advokaten under henvisning til, at en advokat under en retssag har vide grænser for at fremkomme med ytringer om advokatens og klientens opfattelse af de retlige og faktiske omstændigheder i sagen, hvis disse ytringer med rimelighed kan siges at understøtte klientens påstande og anbringender i sagen.

Højesteret tiltrådte, at det var en grov overtrædelse af god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, at en daværende advokat på et dagblads facebookside havde fremsat beskyldninger mod vidner i en verserende straffesag om, at de efter byrettens opfattelse havde afgivet falsk forklaring for retten. Højesteret fandt henset til gentagelsesvirkningen af tidligere sanktioner og grovheden af overtrædelsen af god advokatskik – herunder at advokatens facebookudtalelser var udtryk for en intimidering af vidnerne i en verserende retssag – ikke grundlag for at ændre Advokatnævnets afgørelse om sanktionen.

Advokat X havde i forbindelse med anke af en dom fra byretten fremsat en række hånlige og nedladende ytringer om sin klients modpart Z, som f.eks.: ”Det er Deres gode ret at anke og tabe sagen i landsretten. Jeg ser frem til Deres udgydelser, der jo har stor underholdningsværdi.” I sit svarskrift til Advokatnævnet anførte advokat X blandt andet: ”Z er rablende vanvittig. […] Manden lider af galopperende storhedsvanvid […].” Advokatnævnet bemærkede i sin afgørelse, at der i civile sager gælder ret vide grænser for advokaters ytringsfrihed, men at advokaten ved sine ytringer om Z, herunder også i forbindelse med sagens forberedelse for Advokatnævnet, klart havde overskredet grænserne for, hvad der er acceptabelt, hvorfor god advokatskik var tilsidesat.

En advokatfuldmægtige havde i flere opslag i en Facebook-gruppe omtalt en verserende retssag, hvor hun udtalte sig meget kritisk om modparten og dennes datter. Hun delte desuden i gruppen en byretsdom i sagen i ikke-anonymiseret form, således at modpartens fulde navn og adresse fremgik. Advokatnævnet fandt, at den advokatfuldmægtige med sine opslag havde udsat modparten og hendes datter for en unødig krænkelse og herved groft havde tilsidesat god advokatskik. Retten stadfæstede kendelsen og udtalte, at den omstændighed, at de fremsatte ytringer og offentliggørelsen af dommen skete i den advokatfuldmægtiges fritid, ikke medførte, at principalen var fritaget for sit ansvar for den fuldmægtiges adfærd. Retten lagde herved vægt på, at principalansvaret ikke alene er begrænset til arbejdstiden, og at den advokatfuldmægtiges ytringer mv. var blevet fremsat i direkte forlængelse af hendes arbejde som advokatfuldmægtig og på en facebookside, som hun var ordstyrer for netop i kraft af sin ansættelse hos advokaten.

Landsretten tiltrådte, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved som forsvarer uden sin daværende klients samtykke at udtale sig til et dagblad om en konkret straffesag på et tidspunkt, hvor klienten var dømt af byretten, og hvor sagen var anket til landsretten. Landsretten tiltrådte endvidere, at udtalelserne ikke ubetinget varetog klients interesser. Landsretten tiltrådte, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik.

Indklagede, som repræsenterede klagers ægtefælle, skrev til klager: "Det er med beklagelse, at jeg erfarer, at de ikke lade Dem repræsentere ved advokat, men i stedet prøve at presse en for Dem fordelagtig bodeling igennem ved at skrive brev direkte til min klient. Jeg syntes måske, at Deres skrivelse virker, som om at De skulle fokusere lidt mere på at arbejde og sørge for en ordentlig indtjening i Deres 5 anpartsselskaber, i stedet for at sidde og have ondt af Dem selv!". Indklagede blev pålagt en bøde på 10.000 kr., idet indklagede havde optrådt utilbørligt krænkende over for klager med sit ordvalg.

Indklagede havde i en adcitationsstævning anført, at den adciterede (klager) var involveret i selskabstømning. Indklagede blev frifundet, idet Advokatnævnet anførte, at ytringerne kunne have været formuleret på en mere hensigtsmæssig måde, men at indklagede ikke fandtes at have haft til hensigt at virke injurierende eller tilsidesætte god advokatskik ved fremsættelsen af de pågældende udsagn.

Advokat Y havde i TV og i en artikel bragt i et dagblad kritiseret advokat X’s arbejde og salærberegning ved blandt andet at have udtalt: ”Den strategi, der er anvendt fra advokat X’ side, er der ingen andre […], der ville følge”, ”Det er ikke klog administration kun at sætte sin formue i én aktietype” og ”Jeg er da ked af, hvis man får et stort honorar for at gøre et dårligt stykke arbejde.” Henset til, at ytringerne var en del af en længerevarende offentlig debat, hvor også advokat X havde haft mulighed for at udtale sig, fandt Advokatnævnet, at advokat Y’s ytringer ikke var i strid med god advokatskik.

Indklagede skrev til advokat A: "hermed kopi af brev til retten. Som sagen foreligger oplyst, løj De, da De sagde og skrev, at Arbejdsskadestyrelsen havde rekvireret en erklæring fra speciallægen. Fordi De er advokat, overbeviste Deres løgn retten. Deres løgn udsatte min klient for risiko for retstab." Advokatnævnet udtalte, at udtrykket "løgn" må ligge på grænsen af, hvad en advokat kan titulere en modpart. Indklagede blev frifundet.

Indklagede blev pålagt en bøde på 10.000 kr. for at beskylde en navngiven embedsmand for at undertrykke sandheden, lægge urigtige oplysninger til grund mv.. Retten stadfæstede, at de pågældende ytringer - på trods af den ophedede situation - var uacceptable.

Indklagede, som var forsvarer i en straffesag, havde til en lokal tv-station efter sagen, hvor tiltalte var blevet idømt fængsel i 2 år og 9 måneder i en voldtægtssag, udtalt: "De tekniske beviser man havde, kunne godt sådan set stamme fra et samleje, altså noget der er sket frivilligt". Denne udtalelse fandt Advokatnævnet krænkede forurettede. Indklagede fik pålagt en bøde på 10.000 kr.

Indklagede blev i klagesagen frifundet for at skrive til en kollega: "Advokat A bør derfor frafalde det standpunkt, der helt klart ikke ville kunne passere ved en juridisk embedseksamen."

Indklagede havde som bilag til en stævning vedlagt dokumenter, der var affattet på henholdsvis engelsk og tysk. Modpartens advokat anmodede derfor indklagede snarest at få dokumenterne oversat til dansk. Som svar herpå skrev indklagede til kollegaen: "Da det åbenbart falder Dem svært at forstå engelsk og tysk følger hermed oversættelse af bilagene. Man må da virkelig håbe, at Deres klienter har forstået "udenlandsk", da man traf aftalerne. Så jeg går ud fra, at man ikke gør manglerne sproglig forståelse gældende i sagen." Indklagede blev frifundet i sagen, med henvisning til den sammenhæng, hvori skrivelsen indgik

Indklagede havde i en ankestævning anført, at der efter afsigelse af byretsdommen var "frit slag for den indstævnte til at chikanere og lægge hindringer i vejen for appellanten". Indklagede blev frifundet, idet Advokatnævnet ikke fandt, at indklagede var gået videre end berettiget hensyn til varetagelse af sin klients interesser havde tilsagt og tilføjede, at spørgsmålet om, hvorvidt ytringerne er usande eller injurierende, henhører under domstolene.

En advokat havde i et brev til sin klients modpart, som var direktør, anført, at direktørens oplysninger om nogle hæftelsesforhold i en tvist om et entrepriseforhold tangerede skyldnersvig. Advokaten henviste til og citerede straffelovens § 283 og tog på sin klients vegne forbehold for at anmelde forholdet til politiet. Advokaten sendte kopi af brevet til en kurator for et andet selskab samt til to underentreprenører. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved at have udbredt sit synspunkt om mulig overtrædelse af straffeloven på denne måde til en bredere kreds var gået videre, end en berettiget varetagelse af hans klients interesser tilsagde, hvorved god advokatskik var tilsidesat.

En advokat, der i en retssag repræsenterede en række sagsøgte investorer, havde i sin duplik bl.a. anført, at sagsøger, som var en bank, havde opnået samarbejdet med de sagsøgte på grund af vildledende og urigtige oplysninger, og at der havde været bevidst svigagtige dispositioner fra sagsøgers daglige ledelse. Advokatnævnet frifandt advokaten under henvisning til, at en advokat under en retssag har ganske vide grænser for at fremkomme med ytringer om advokatens og klientens opfattelse af sagens faktiske og retlige omstændigheder, hvis disse ytringer med rimelighed kan siges at understøtte klientens påstande om anbringender i sagen.

Indklagede, som repræsenterede en ejendomsmæglerkæde, skrev i forbindelse med ophøret af et samarbejde med en ejendomsmægler til samtlige advokatkontorer i tre byer. I brevet anvendte indklagede udtryk som "skandaløst optræden" og gav udtryk for, at der var begået strafbare forhold. Advokatnævnet udtalte, at indklagede var berettiget til at informere relevante forretningspartnere om ophøret, men ikke at anvende de valgte formuleringer. Indklagede blev pålagt en bøde på 20.000 kr.

Indklagede, som repræsenterede skadelidte, skrev følgende til klager: "har KRIM - Undskyld klager..... hermed er såvel klager som den skadeliges styrelses manglende seriøsitet fastslået, og på denne baggrund kan man heller ikke forvente, at klager på fornuftig måde er i stand til i brevvekslingen med skattevæsenet at belyse relevante skatteretlige forhold." Indklagede blev grundet disse udtalelser tildelt en irettesættelse. Advokatnævnet gjorde opmærksom på, at det er et domstolsanliggende, hvorvidt advokatens bemærkninger udgør ringagtsytringer eller ærekrænkelser.

Indklagede blev pålagt en bøde på 2.500 kr. for under en verserende klagesag ved advokatmyndighederne i et indlæg at have gjort gældende, at kollegaen utvivlsomt havde sammenblandet sit advokatselskabs økonomi med sin egen personlige økonomi. Udtalelsen var udokumenteret

I et brev til modpartens advokat vedrørende en konkret tvist havde den indklagede advokat blandt andet anført: ”Hvis Deres fremgangsmåde er et forsøg på at imponere Deres omgivelser, må De være blevet slemt skuffet. I hvert fald imponerer De ikke mig – ej heller i denne sag.” Advokatnævnet fandt, at formuleringen i brevet lå inden for grænsen af den faglige kritik, som advokater i forbindelse med en konkret tvist kan tillade sig at udtrykke over for hinanden. Advokatnævnet fandt på den baggrund, at den indklagede advokat ikke havde tilsidesat god advokatskik (dissens fra to medlemmer).

Advokatnævnet frifandt en advokat for under en samværssag at være fremkommet med ytringer om modpartens seksuelle krænkelser af parternes datter, idet nævnet fandt, at ytringerne var en gengivelse af klientens synspunkter, ligesom ytringerne med rimelighed kunne siges at understøtte klientens påstand og anbringender i retssagen.