Emner

A havde været beskikket som forsvarer for X, der var sigtet i et større sagskompleks, men beskikkelsen blev tilbagekaldt af retten den 13. maj. A besøgte X i arresten den 16. maj og anmodede ved e-mail af 18. maj på vegne X retten om at beskikke en ny, navngiven forsvarer for X. Advokatnævnet fandt, at A havde handlet groft i strid med god advokatskik ved at have foretaget arrestbesøget og ageret på X's vegne på et tidspunkt, hvor beskikkelsen var tilbagekaldt. A blev pålagt en bøde på 40.000 kr.

Advokatnævnet fandt, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved at påtage sig forsvarerhvervet for en tiltalt og i den forbindelse at erklære, at han kunne give møde på samtlige de berammede retsdage. Advokaten havde på tidspunktet for sin beskikkelse som forsvarer for den tiltalte allerede aftalt berammelse af en anden straffesag med en anden byret, der for en del dages vedkommende var sammenfaldende med hovedforhandlingen i den aktuelle sag. Nævnet lagde vægt på, at forsvarerhvervet er et personligt hverv, og at der var tale om et meget stort sagskompleks.

En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved at meddele retten, at hun kunne give møde i en nævningesag på en dato, som hun allerede havde reserveret til hovedforhandling i en anden sag, dvs. en dobbeltberammelse. Advokaten havde gjort gældende bl.a., at hun ikke var opmærksom på problemstillingen pga. fravær grundet barsel. Nævnet tillagde det formildende omstændigheder, at der var tale om en utilsigtet fejl, og at advokaten gjorde ihærdige forsøg på at løse problemet. Det forhold, at advokaten var på barsel, da hun gav meddelelsen til retten, der førte til dobbeltberammelsen, fik ikke betydning for sanktionsfastsættelsen i formildende retning.

Advokatnævnet fandt, at en advokat var gået videre end berettiget i sin klientvaretagelse, ved at holde samtale med klientens døtre i en konfliktfyldt forældreansvarssag. Advokatnævnet fandt, at advokaten burde have afstået fra at afholde samtalen med døtrene, idet advokaten måtte have indset, at der var risiko for, at døtrene kunne blive påvirket af samtalen, uanset at døtrene selv tog initiativ hertil. Nævnet fandt, at advokaten i stedet burde have anmodet retten om at afholde en børnesamtale eller vejlede børnene om deres initiativret efter forældreansvarsloven.

Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik at en advokat lod sin klients datter overvære et møde med klienten vedrørende forestående møder i statsforvaltningen og i retten om en verserende forældreansvarssag om datteren. Københavns Byret stadfæstede nævnets kendelse. Link til kendelse af 24. april 2013 og dom af 18. februar 2014

Vestre Landsret tiltrådte, at en advokat ved at nægte Advokatrådets sekretariat adgang til pris- og opdragsoplysninger havde undladt på behørig vis at medvirke til gennemførelse af et udmeldt tilsynsbesøg, og at advokaten herved havde handlet groft i strid med god advokatskik.

En advokat henvendte sig til en kommune, idet hun som advokat eller bisidder ville indtræde i en verserende børnesag om flytning af en 9-årig, anbragt pige fra plejefamilie til døgninstitution. Henvendelsen til kommunen skete uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren, og der var således ikke etableret et advokat/klient forhold. Advokaten tilsidesatte derfor god advokatskik ved sin adfærd. Da kommunen efterfølgende afviste, at hun kunne blive bisidder for pigen, rettede advokaten en generel kritik mod kommunen i anledning af dens håndtering af sagen. Nævnet fandt, at advokaten ved sine ytringer havde tilsidesat god advokatskik, og lagde ved afgørelsen vægt på, at advokaten ikke repræsenterede en part i sagen, hvorfor der ikke var tale om varetagelse af klientinteresser. Henset til sagens karakter og den omstændighed, at advokaten handlede uden opdrag i sagen og fortsatte med at rette henvendelse til de involverede parter under angivelse af at varetage barnets interesser efter at have modtaget en e-mail fra forældremyndighedsindehaveren, hvorved denne frabad sig at være repræsenteret af hende som advokat, fandt nævnet efter en samlet vurdering af adfærden, at advokaten groft havde tilsidesat god advokatskik. Ved sanktionens fastsættelse blev der endvidere lagt vægt på, at advokaten havde haft en længere sms-korrespondance med det 9-årige barn.

Der var i en retssag blandt andet spørgsmål om, hvorvidt modparten havde udnyttet en betroet position til at tilegne sig selv betydelige midler, og byretten fandt, at modparten havde handlet ansvarspådragende. Sagen blev i landsretten forligt med modpartens betaling af et større beløb. Under sin procedure for byretten havde advokat A blandt andet udtalt, at sagen mod modparten var den værste retssag af den karakter, han havde oplevet i sin karriere, og han drog paralleller til en svindeldømt i en sag kendt fra pressen. Advokaten gentog dette under sin procedure, da sagen blev behandlet i landsretten

Advokaten havde handlet i strid med god advokatskik allerede fordi han på tidspunktet for hvidvasklovens ikrafttræden som advokat med sager omfattet af loven ikke havde udarbejdet tilstrækkelig risikovurdering, politik og procedure i henhold til hvidvasklovens §§ 7 og 8. Advokatnævnets kendelse blev stadfæstet ved Retten i Horsens dom af 5. november 2020.

En forsvarsadvokat havde sendt akter fra straffesagen til sin klient, der var tiltalt i straffesagen, uden at advokaten forinden havde indhentet politiets samtykke. Der var ikke anført grunde til, at advokaten konkret ikke skulle eller kunne indhente samtykke fra politiet til at overlevere materialet, og der forelå ikke undskyldelige omstændigheder eller andre hensyn, der kunne berettige overleveringen uden samtykke. Advokaten havde hermed handlet i strid med retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 3. pkt. og dermed tilsidesat god advokatskik.

Advokaten havde som beskikket forsvarer repræsenteret en klient i en straffesag. Retten tilkendte advokaten et salær, som var mindre end det, advokaten havde anmodet om. Herefter opkrævede advokaten sit resttilgodehavende direkte hos klienten. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved at opkræve salær hos sin klient groft havde handlet i strid med god advokatskik. Nævnet lagde særligt vægt på, at han var beskikket forsvarer, og at han havde modtaget salær af statskassen i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende takster. Det var derfor i strid med retsplejelovens § 334, stk. 5, da han opkrævede yderligere salær hos klienten. Advokatnævnet fandt endvidere, at det salær, der var opkrævet hos klienten, skulle bortfalde.

Det er en fundamental forpligtelse for en advokat at gøre sig bekendt med al lovgivning, som kan have betydning for klientens sag. Ukendskab til en retsregel inden for det retsområde, der blev rådgivet inden for, var derfor en overtrædelse af god advokatskik. Det følger af formuleringen af lovbestemmelserne i retsplejelovens § 147 c, § 147 d og § 147 e og af lovens forarbejder, at Advokatnævnets offentliggørelse af en kendelse efter retsplejelovens § 147 c, stk. 6, ikke har karakter af en sanktion, der kan indbringes for domstolene. Offentliggørelse af en kendelse er derimod en beslutning, som Advokatnævnet suverænt kan træffe.

Det er Advokatrådets opgave at formulere de advokatetiske regler. Det følger af vedtægten for Advokatsamfundet og det er forudsat i retsplejeloven. Det er en yderst vigtig opgave for Advokatrådet, som kræver et grundigt forarbejde, navnlig fordi ændringer i regelsættet kan have ganske stor betydning både for advokattitlen og den tillid, der knytter sig hertil, og for advokatstandens generelle virke.

De advokatetiske regler er ikke bindende for Advokatnævnet og netop derfor efterlader regelsættet rum for fortolkning og udfyldning af standarden ”god advokatskik”, der er nedfældet i retsplejelovens § 126. Det sker i Advokatnævnet og ved domstolene, men kun i de tilfælde, hvor en konkret konflikt giver anledning til det.

Retten i Randers tiltrådte, at en advokat handlede i strid med god advokatskik ved manglende betaling af udestående bøder for tidligere overtrædelser af god advokatskik. Retten fandt, at manglende efterlevelse af en afgørelse fra Advokatnævnet må betragtes som en selvstændig tilsidesættelse af god advokatskik, som på sædvanlig vis kan sanktioneres efter § 147c. Retten fandt ikke anledning til at anfægte Advokatnævnets valg af sanktion og stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Retten i Aalborg tiltrådte ved dom af 10. september 2020, at en advokat ved ikke rettidig at betale en bøde pålagt af Advokatnævnet havde undladt at efterleve en endelig afgørelse fra Advokatnævnet. Advokaten havde herved tilsidesat sine pligter til at udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1. Retten stadfæstede nævnets kendelse.

En forsvarsadvokat spurgte umiddelbart efter domsafsigelsen i en straffesag dommeren, om dommen var skrevet på forhånd. Advokatnævnet fandt, at advokaten med sin ytring var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser, idet advokaten ikke havde udvist den fornødne respekt over for retten.

Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at indklagede rettede henvendelse til en varetægtsfængslet, som der ikke var grundlag for at antage, at indklagede inden anholdelsen havde haft kontakt til om den konkrete sag. Indklagede blev pålagt en bøde. Kendelsen er stadfæstet af landsretten.

I en forældreansvarssag hvor advokaten telefonisk blev kontaktet af sin klients søn, fandt Advokatnævnet, at advokaten burde have afstået fra at føre en længere telefonsamtale med sønnen, idet advokaten måtte have indset, at der var risiko for, at sønnen kunne blive påvirket af samtalen. I stedet for at orientere modpartens advokat om henvendelsen, skrev advokaten efterfølgende en sms til sønnen, hvor advokaten oplyste, at sønnen kunne rette henvendelse til advokaten igen, og at advokaten ville forsøge at hjælpe ham. Endvidere fremlagde advokaten efterfølgende indholdet i sms'en for Familieretshuset. På baggrund af samtalens længde og indholdet i den fremsendte sms, fandt nævnet, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik.

En advokat, der var bobestyrer i et dødsbo, havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at oprette en særskilt bankkonto til dødsboets kontante midler i overensstemmelse med bobestyrerbekendtgørelsens § 21.

Advokatnævnet fandt, at bobestyrer ved i det konkrete tilfælde at have videregivet oplysning om klagers cpr. nr. til boets arvinger havde handlet i strid med god advokatskik.

I forbindelse med en samværssag holdt en advokat efter aftale med de involverede børns mor et møde med børnene. Faderen, der var bopælsforældre, var ikke informeret om mødet. Efter mødet blev en advokat kontaktet telefonisk af det yngste barn på 8 år, som bad om advokatens hjælp. Hun oplyste drengen om, at hun ikke kunne repræsentere ham, da han kun var 8 år og derfor ikke havde mulighed for advokatbistand. Advokaten skrev imidlertid alligevel til de sociale myndigheder på drengens vegne, hvilket drengens far blev bekendt med. Han frabad sig på den baggrund udtrykkeligt advokatens bistand. Alligevel havde advokaten efterfølgende en korrespondance med drengen på Facebook, hvorved hun lovede at være hans ven og hjælpe ham til at blive hørt. Advokatnævnet fandt, at advokaten havde skabt et falsk håb hos drengen, der befandt sig i en særlig sårbar og udsat situation, ved at have ladet ham tro, at hun kunne være hans stemme og kæmpe sammen med ham som hans ven og advokat. Advokaten havde derved tilsidesat god advokatskik.

Advokaten nægtede under et tilsynsbesøg at give tilsynet adgang til opdrags- og prisoplysninger. Advokatnævnet fandt, at advokaten derved havde lagt hindringer i vejen for Advokatrådets tilsyn, hvilket var en særdeles grov tilsidesættelse af god advokatskik. Advokaten blev pålagt en bøde på 80.000 kr. og blev betinget frakendt retten til at udøve advokatvirksomhed med en prøvetid på 5 år.

Advokat tilsidesatte god advokatskik ved ikke i overenstemmelse med vedtægten for advokatsamfundet at orientere Advokatsamfundet om sin adresseændring.

Artikel bragt i Advokaten 9/2008 - s. 42-43.

Skrevet af sekretariatschef Pia Birkegård, jurist Betina Johansen og jurist Mette Rygaard. Alle Advokatnævnet.

Advokatnævnet har diskuteret praksis på to retsområder: Når advokater glemmer at oplyse pris og sager om forældremyndighed.

En advokat var som ejer og direktør af et advokatfirma ansvarlig for, at en ansat, der havde deponeret sin beskikkelse, med sin e-mailsignatur uberettiget havde gjort brug af advokattitlen.