Emner

Advokatnævnet fandt, at advokaten var gået langt videre end berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsagde ved via advokatkontorets facebookside at have foretaget opslag på et firmas facebookside med advarsler om et af firmaets produkter.

Advokatnævnet fandt, at det udgjorde en tilsidesættelse af god advokatskik, at en advokat i en pressemeddelelse rettede en grov kritik mod en navngiven medarbejder i en offentlig styrelse. Nævnet lagde vægt på, at formålet med pressemeddelelsen efter advokatens oplysninger var at skabe offentlig interesse om sagen, og at det i den forbindelse ikke var afgørende at nævne sagsbehandleren ved navn. Det var derfor en unødvendig krænkelse af sagsbehandleren, at advokaten i pressemeddelelsen brugte hendes navn i sammenhæng med beskyldninger om bl.a. magtmisbrug og kritisabel embedsførelse. Advokatnævnet havde ikke grundlag for at tage stilling til, om advokaten var medvirkende til, at pressemeddelelsen blev delt på Facebook, herunder at den blev kædet sammen med et billede af sagsbehandleren. Dette spørgsmål var imidlertid ikke afgørende for nævnets vurdering, idet det under alle omstændigheder var hensigten at udbrede pressemeddelelsen til offentligheden.

Indklagede havde et salærtilgodehavende hos en tidligere klient, og i forbindelse med fogedsagen, hvor indklagede havde fået foretaget udlæg i skyldnerens bil og faste ejendom, skrev indklagede til skylderen: "skal jeg oplyse Dem om, at jeg på alle måder vil forhindre, at der bevilges Dem gældssanering, såfremt de ikke foretager afdragsvis betaling af mit tilgodehavende, således at dette er afviklet forinden eventuel gældssaneringssag bliver fremsendt til skifteretten.” Indklagede blev grundet denne udtalelse tildelt en irettesættelse.

Østre Landsret tiltrådte, at en advokats udtalelser på Facebook blev fremsat i hans egenskab af advokat, og at advokaten gik videre, end det var berettiget, og derved havde handlet i strid med god advokatskik. Det forhold, at udtalelserne blev fremsat uden brug af advokattitel, men alene med angivelse af hans fornavn, kunne ikke føre til et andet resultat.

Indklagede fik tildelt en irettesættelse for at anføre: "Min klient er naturligvis ked af at være faldet i kløerne på en tilsyneladende useriøs ejendomsmægler."

Indklagede, som var bobestyrer i et dødsbo ved skifteretten, skrev i et brev til skrifterettens dommer, at "skifterettens fremfærd i denne sag ligner chikane" og at "skifteretten opfordres til i fremtiden at lade denne sag behandle af en person, der har et vist minimum af dømmekraft. Indklagede blev pålagt en bøde 5.000 kr. Højesteret stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Under en sag, hvortil der var ydet retshjælpsdækning fra klientens forsikringsselskab, diskuterede indklagede og forsikringsselskabet salærets størrelse. Indklagede anførte som begrundelse for, at advokatbistand havde været nødvendig følgende om sin klient: " Min klient, som ifølge sin nabo lider af demens, dvs. at han hverken mundtligt eller skriftligt er i stand til at tage stilling til det fremlagte forligsforslag..." Indklagede blev tildelt en advarsel, idet indklagede ikke havde noget grundlag for at betegne klienten som dement.

En advokat havde under en retssag mod en tidligere kollega gentagne gange til trods for retsformandens irettesættelse kaldt kollegaen for: ”en løgner”, ”en gemen løgner”, ”en simpel løgner” og ”den værste løgner”. Advokatnævnet fandt, at et sådant ordvalg var uværdigt for en advokat uagtet den eventuelt ophedede situation. Da ytringerne i øvrigt var fremsat gentagne gange under hovedforhandlingen, fandt Advokatnævnet, at god advokatskik var tilsidesat.

Københavns Byret stadfæstede nævnets kendelse.