Emner

Advokatnævnet fandt, at advokaten var gået langt videre end berettiget varetagelse af sin klients interesser tilsagde ved via advokatkontorets facebookside at have foretaget opslag på et firmas facebookside med advarsler om et af firmaets produkter.

Der var i en retssag blandt andet spørgsmål om, hvorvidt modparten havde udnyttet en betroet position til at tilegne sig selv betydelige midler, og byretten fandt, at modparten havde handlet ansvarspådragende. Sagen blev i landsretten forligt med modpartens betaling af et større beløb. Under sin procedure for byretten havde advokat A blandt andet udtalt, at sagen mod modparten var den værste retssag af den karakter, han havde oplevet i sin karriere, og han drog paralleller til en svindeldømt i en sag kendt fra pressen. Advokaten gentog dette under sin procedure, da sagen blev behandlet i landsretten

Advokatnævnet fandt, at det udgjorde en tilsidesættelse af god advokatskik, at en advokat i en pressemeddelelse rettede en grov kritik mod en navngiven medarbejder i en offentlig styrelse. Nævnet lagde vægt på, at formålet med pressemeddelelsen efter advokatens oplysninger var at skabe offentlig interesse om sagen, og at det i den forbindelse ikke var afgørende at nævne sagsbehandleren ved navn. Det var derfor en unødvendig krænkelse af sagsbehandleren, at advokaten i pressemeddelelsen brugte hendes navn i sammenhæng med beskyldninger om bl.a. magtmisbrug og kritisabel embedsførelse. Advokatnævnet havde ikke grundlag for at tage stilling til, om advokaten var medvirkende til, at pressemeddelelsen blev delt på Facebook, herunder at den blev kædet sammen med et billede af sagsbehandleren. Dette spørgsmål var imidlertid ikke afgørende for nævnets vurdering, idet det under alle omstændigheder var hensigten at udbrede pressemeddelelsen til offentligheden.

En kommune havde klaget over en advokat, som på sin egen Facebook-profil havde delt et opslag, hvori han omtalte en formandsbeslutning i en anbringelsessag, som han førte for et forældrepar mod kommunen. I opslaget kritiserede han kommunens varetagelse af sagen. Et forældrepar, som advokaten repræsenterede i en anden sag mod kommunen, kunne ud fra nogle konkrete omstændigheder identificere den sagsbehandler, som stod bag formandsbeslutningen, og de kommenterede på opslaget med bemærkninger om sagsbehandlerens manglende kvalifikationer. Advokatnævnet frifandt advokaten. Nævnet lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at det måtte anses for usandsynligt, at en udenforstående uden forudgående kendskab til sagen kunne identificere de pågældende forældre eller barnet i sagen på baggrund af opslaget.

En advokatfuldmægtig havde bl.a. delt en video af sig selv på sin YouTube-kanal. Videoen var optaget i et S-tog, og den synligt begejstrede fuldmægtige omtalte i videoen et processkrift, som han på vegne af faren i en forældremyndighedssag havde indleveret til Familieretten samme dag. Modparten i sagen var mor til de i sagen omhandlede børn og havde under sagen gjort gældende, at både hun og børnene havde været udsat for vold fra faren. Advokatnævnet udtalte i sagen, at den fuldmægtige bevægede sig på en hårfin grænse, når han ytrede sig til en bredere kreds på sociale medier i relation til en konkret sag. Dette gjaldt i særlig grad i en familieretlig sag som den foreliggende, hvor der ofte er tale om et højt konfliktniveau og udsatte klienter, og hvor der gælder en særlig pligt for advokaten til ikke at bidrage yderligere til konfliktoptrapning eller i øvrigt at udvise en adfærd, som af modparten kan opfattes som krænkende. Advokatnævnet fandt, at indholdet og tonen i YouTube-videoen manglede den professionalisme og saglighed, som man må kunne forvente af en advokatfuldmægtig. Advokatnævnet frifandt dog efter en samlet vurdering den fuldmægtiges principal vedrørende dette klagepunkt og lagde i den forbindelse særligt vægt på videoens generelle indholdsmæssige karakter samt på, at det måtte anses for usandsynligt, at en udenforstående ville kunne identificere den underliggende sag.

Indklagede havde på sin LinkedIn-profil med over 21.000 følgere delt et billede af en vinflaske med en ejendomsmæglerkædes navn på etiketten. Sammen med billedet delte advokaten seks fotos af skimmelsvamp og beskrev en sag, hvor der var fundet skimmel i advokatens klients ejendom. Advokatnævnet fandt, at advokaten med sit opslag var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser. Nævnet lagde i den forbindelse bl.a. vægt på, at billedet af vinflasken var opslået sammen med fotos af skimmelsvamp i ejendommen, således at det for modtageren var nærliggende at udlede, at ejendomsmæglerkæden havde et ansvar i den forbindelse. Nævnet lagde desuden vægt på, at advokaten kunne have formidlet sit budskab uden henvisning til vinetiketten, og at opslaget blev bredt ud til en bredere kreds af modtagere.

Indklagede, som var både advokat og politisk aktiv, havde på sin Facebookprofil lagt en video op, hvori han præsenterede sig med en række titler, herunder advokat og politiker. Indklagede omtalte i videoen en advokatkollega som bl.a. "revolutionær fascist". Advokatnævnet fandt, at udtalelserne ikke var sket som led i advokatens virksomhed eller i forretningsmæssige eller økonomiske forhold, og nævnet afviste derfor klagen.

En forsvarsadvokat spurgte umiddelbart efter domsafsigelsen i en straffesag dommeren, om dommen var skrevet på forhånd. Advokatnævnet fandt, at advokaten med sin ytring var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser, idet advokaten ikke havde udvist den fornødne respekt over for retten.

En advokatfuldmægtige havde i flere opslag i en Facebook-gruppe omtalt en verserende retssag, hvor hun udtalte sig meget kritisk om modparten og dennes datter. Hun delte desuden i gruppen en byretsdom i sagen i ikke-anonymiseret form, således at modpartens fulde navn og adresse fremgik. Advokatnævnet fandt, at den advokatfuldmægtige med sine opslag havde udsat modparten og hendes datter for en unødig krænkelse og herved groft havde tilsidesat god advokatskik. Retten stadfæstede kendelsen og udtalte, at den omstændighed, at de fremsatte ytringer og offentliggørelsen af dommen skete i den advokatfuldmægtiges fritid, ikke medførte, at principalen var fritaget for sit ansvar for den fuldmægtiges adfærd. Retten lagde herved vægt på, at principalansvaret ikke alene er begrænset til arbejdstiden, og at den advokatfuldmægtiges ytringer mv. var blevet fremsat i direkte forlængelse af hendes arbejde som advokatfuldmægtig og på en facebookside, som hun var ordstyrer for netop i kraft af sin ansættelse hos advokaten.

Indklagede havde et salærtilgodehavende hos en tidligere klient, og i forbindelse med fogedsagen, hvor indklagede havde fået foretaget udlæg i skyldnerens bil og faste ejendom, skrev indklagede til skylderen: "skal jeg oplyse Dem om, at jeg på alle måder vil forhindre, at der bevilges Dem gældssanering, såfremt de ikke foretager afdragsvis betaling af mit tilgodehavende, således at dette er afviklet forinden eventuel gældssaneringssag bliver fremsendt til skifteretten.” Indklagede blev grundet denne udtalelse tildelt en irettesættelse.

Østre Landsret tiltrådte, at en advokats udtalelser på Facebook blev fremsat i hans egenskab af advokat, og at advokaten gik videre, end det var berettiget, og derved havde handlet i strid med god advokatskik. Det forhold, at udtalelserne blev fremsat uden brug af advokattitel, men alene med angivelse af hans fornavn, kunne ikke føre til et andet resultat.

Indklagede fik tildelt en irettesættelse for at anføre: "Min klient er naturligvis ked af at være faldet i kløerne på en tilsyneladende useriøs ejendomsmægler."

Indklagede, som var bobestyrer i et dødsbo ved skifteretten, skrev i et brev til skrifterettens dommer, at "skifterettens fremfærd i denne sag ligner chikane" og at "skifteretten opfordres til i fremtiden at lade denne sag behandle af en person, der har et vist minimum af dømmekraft. Indklagede blev pålagt en bøde 5.000 kr. Højesteret stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Under en sag, hvortil der var ydet retshjælpsdækning fra klientens forsikringsselskab, diskuterede indklagede og forsikringsselskabet salærets størrelse. Indklagede anførte som begrundelse for, at advokatbistand havde været nødvendig følgende om sin klient: " Min klient, som ifølge sin nabo lider af demens, dvs. at han hverken mundtligt eller skriftligt er i stand til at tage stilling til det fremlagte forligsforslag..." Indklagede blev tildelt en advarsel, idet indklagede ikke havde noget grundlag for at betegne klienten som dement.

En advokat havde under en retssag mod en tidligere kollega gentagne gange til trods for retsformandens irettesættelse kaldt kollegaen for: ”en løgner”, ”en gemen løgner”, ”en simpel løgner” og ”den værste løgner”. Advokatnævnet fandt, at et sådant ordvalg var uværdigt for en advokat uagtet den eventuelt ophedede situation. Da ytringerne i øvrigt var fremsat gentagne gange under hovedforhandlingen, fandt Advokatnævnet, at god advokatskik var tilsidesat.

Københavns Byret stadfæstede nævnets kendelse.