Advokat sørgede ikke for, at der, som aftalt med klienten, skete tinglysning af en deklaration om kreditorbeskyttelse. Det forhold, at klager klagede til Advokatnævnet, kunne ikke medføre, at advokaten med rette kunne anse sagen for afsluttet uden meddelelse herom til klager. (dom)Vestre Landsret stadfæstede, at det var en grov overtrædelse af god advokatskik, at en advokat ikke i tilstrækkelig grad havde forholdt sig til afvisningen af en tinglysning og fulgt op på sagen. Advokaten påtog sig at bistå klager med tinglysning af en deklaration om kreditorbeskyttelse i august 2011. Den 25. maj 2012 blev tinglysning af deklarationen afvist for tredje gang, og sagen blev sluttet ved Tinglysningsretten. Advokaten havde ikke dokumenteret, at han i tilstrækkelig grad præciserede over for klager, hvilke oplysninger, der manglede i forhold til tinglysning af deklarationen.
Advokaten besvarede ikke fire henvendelser i oktober 2012 fra klager. Advokaten besvarede først klager ved brev af 25. september 2013, og advokaten afsluttede ikke herved sagen over for klager. Det forhold, at klager i november 2012 klagede til Advokatnævnet kunne ikke føre til, at advokaten uden meddelelse til klager med rette kunne anse sagen for afsluttet. I den forbindelse blev det også tillagt betydning, at advokaten ved brevet af 25. september 2013 forudsatte, at han stadig arbejdede med sagen.
Advokatnævnet fandt, at advokat, der udtrådte af sagen, hvor der var advokatpålæg, 3 dage før hovedforhandling havde tilsidesat god advokatskik. Advokatnævnet fandt, at det forhold, at det op til advokatens udtræden, ikke var muligt at komme i kontakt med klienten, ikke havde gjort det nødvendigt for advokaten at udtræde.
Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at en advokat ikke i forbindelse med sin udtræden af sagen sikrede, at klienten blev orienteret herom, enten ved at advokaten selv tog kontakt til klienten, eller ved at advokaten sikrede sig, at kollegaen gjorde det. Nævnet bemærkede, at en hurtig orientering af klienten var særlig afgørende, fordi der var en forestående frist for indbringelse af en afgørelse for domstolene, hvorfor klienten burde havde haft mulighed for at tage stilling til, om han ønskede, at advokaten skulle videreføre sagen. Hertil kom, at konsekvensen af, at sagen blev overdraget, uden at klienten blev orienteret, konkret var, at ingen fulgte op på at indbringe sagen for domstolene inden udløbet af prøvelsesfristen. Københavns Byret og Østre Landsret stadfæstede Advokatnævnets kendelse.
Advokat udtrådte af sagen under domsforhandling (kendelse)Advokatnævnet fandt, at en advokat havde handlet groft i strid med god advokatskik ved at udtræde under domsforhandlingen for landsretten, uanset at klager erklærede sig enig i advokatens udtræden.
Advokat udtrådte dagen før hovedforhandling (kendelse)Advokatnævnet fandt, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik, idet advokaten først dagen før hovedforhandlingen konstaterede at han var inhabil, på trods af at han på daværende tidspunkt måtte anses for at have påtaget sig sagen for klienten.
Advokats udtræden af sag 5 hverdage før hovedforhandling (kendelse)Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at advokaten udtrådte af en sag 5 hverdage før hovedforhandling, ligesom advokaten ikke havde sørget for, at ekstrakt og påstandsdokumenter var indleveret før fristen herfor. Dette var tilfældet uanset, at klienten ikke havde overholdt afdragsordning, og uanset at advokaten havde oplyst, at han ville udtræde, hvis ordningen ikke blev overholdt.
Advokat gav ikke behørig meddelelse til modparten og retten om, at han var udtrådt af sagen, ligesom han undlod at meddele, at der var afsagt konkursdekret og at han var udpeget som kurator.
Opbevaring af sagsakter efter sagens afslutning (kendelse)Indklagede havde fra slutningen af 1980'erne til begyndelsen af 1990'erne ført en sag for en klient afsluttende med landsretsdom, som gav klienten medhold i sit krav. Efterfølgende forsøgte indklagede forgæves at inddrive et skyldigt salærkrav, og efter skyldnerens insolvenserklæring i 2000, afsluttede indklagede sagen. I begyndelsen af 2005 anmodede klienten indklagede om at udlevere sagsakterne, herunder særlig landsrettens dom. Dette var indklagede ikke i stand til. Advokatnævnet udtalte i kendelsen følgende: "Advokatnævnet finder, at indklagede har tilsidesat god advokatskik ved hverken at returnere det originale fundament ved sagens afslutning eller at opbevare dette, så det umiddelbart kunne udleveres på klientens forlangende." Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.
Advokatnævnet lagde til grund, at indklagede i februar 2006 påtog sig K's sag mod skatteministeriet. Sagen havde på det tidspunkt allerede verseret nogen tid og var berammet til domsforhandling. Nævnet lagde også til grund, at indklagede i den forbindelse modtog sagens akter. Nævnet fandt, at indklagede havde haft den fornødne tid til at sætte sig ind i sagens akter. Indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved først umiddelbart før fristen for processkriftets indlevering udløb, og efter selv at have begæret fristforlængelse over for landsretten adskillige gange, at have meddelt, at hun ikke så sig i stand til at udarbejde et processkrift, og først på dette tidspunkt i det hele taget at have foretaget sin vurdering af sagen med krav om udtrædelse af sagen, med mindre denne blev hævet af klager. Advokatnævnet udtalte, at det følger af de advokatetiske regler, at en advokat skal varetage sin klients interesser grundigt og med den fornødne hurtighed. Advokaten skal ligeledes kun påtage sig en sag, som er afpasset af advokatens arbejdspres i øvrigt, og som på den baggrund kan behandles passende hurtigt. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.
Indklagede skiftede under behandling af en sag for en klient til et advokatfirma, der havde relativt faste klientrelationer med klientens modpart. Indklagedes repræsentation af klienten var opstartet i juni 2007. Indklagede afstod i forbindelse med ansættelse ved det nye advokatfirma i november 2007 fra at videreføre sagen. Indklagede orienterede dog først sin klient om sin udtræden i august 2008. Nævnet fandt, at dette ikke var sket i tids nok. Nævnet udtalte, at indklagede på et tidligere tidspunkt end sket burde have orienteret klager om, at indklagede på grund af interessekonflikt ikke længere kunne påtage sig at føre klagers sag og derfor måtte udtræde af sagen. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.
Klagen vedrørte indklagedes adfærd i forbindelse med varetagelsen af en erstatningssag. Indklagede udtrådte af en sag to måneder før forældelsesfristens udløb. Nævnet udtalte, at der var givet klienten tilstrækkelig tid til at finde en anden advokat og indklagede blev frifundet.
Advokat udtrådte af sag 3 uger før fristen for indlevering af protest mod modpartens processkrift, velvidende at klager var bortrejst i perioden op til fristen for indlevering af protesten.
Advokatnævnet frifandt advokaten, idet det ikke kunne bebrejdes advokaten, at klager valgte at rejse bort uden forinden at have afklaret, om retten ville udsætte fristen for indgivelse af protest.
Advokatnævnet fandt, at indklagede havde tilsidesat god advokatskik ved at have meddelt udtræden af en sag, således at der reelt kun var 2-3 dage til at antage en anden advokat til gennemførelse af domsforhandlingen. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.
Advokat udtrådte af en sag en uge før fristen for indlevering af påstandsdokument. Advokatnævnet pålagde advokaten en bøde.
Klagen vedrørte advokatens adfærd i forbindelse med en erstatningssag. Indklagede udtrådte uden forudgående varsel af en sag samme dag som forældelsesfristen udløb. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.
