- Advokat ansat i Advokatrådets sekretariat var omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 4 (kendelse)
En medarbejder ansat i Advokatrådets sekretariat havde til en advokat, der bl.a. bestred Advokatsamfundets kompetence og beføjelser i relation til et konkret tilsynsbesøg, skrevet, at manglende medvirken under Advokatrådets tilsyn efter rådssekretariatets og Regel- og Tilsynsudvalgets opfattelse udgjorde en grov tilsidesættelse af god advokatskik, hvorfor modtageren af brevet måtte forvente, at der ville blive indledt en sag ved Advokatnævnet med påstand om frakendelse, hvis et ekstraordinært tilsyn ikke kunne gennemføres tilfredsstillende.
Brevet bar Advokatsamfundets logo samt medarbejderens advokattitel.
Advokatnævnet fandt, at advokaten, der var ansat i Advokatrådets sekretariat, havde udøvet sekretariatsfunktionen for Advokatrådet og ikke havde udøvet advokatvirksomhed. Advokaten var derfor omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 4. Medarbejderens ytring fandtes ikke at være uværdig for en advokat, hvorfor der skete frifindelse.
- Advokat ansat i en fagforening var omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 1 (kendelse)
En advokat ansat i en fagforening varetog en sag, hvor en tidligere ansat havde sagsøgt en virksomhed, der var ejet af en anden advokat. En advokatsekretær i fagforeningen skrev forud for et telefonisk retsmøde en e-mail til retten og bad om omberammelse. Retten imødekom anmodningen og gav parterne besked om det nye mødetidspunkt. Advokaten,der repræsenterede den sagsøgte virksomhed, skrev herefter til retten og til fagforeningen, at det kunne udledes, at sagsøger havde rettet henvendelse til retten, og at der ikke samtidig var sendt kopi af e-mailen til hende. Hun bad herefter om at få tilsendt en kopi af e-mailen. Advokatsekretæren videresendte samme dag den oprindelige e-mail til sagsøgtes advokat og beklagede fejlen. Sagsøgtes advokat klagede til Advokatnævnet over sagsøgers advokat.
Sagsøgers advokat blev anset for omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet fandt, at der ikke var sket en tilsidesættelse af god advokatskik. Nævnet lagde vægt på, at indholdet af e-mailen var af praktisk betydning i forbindelse med omberammelse af telefonmødet, og på at der var tale om en enkeltstående sagsbehandlingsfejl, der straks blev rettet og beklaget, da den blev opdaget.
- Advokat foretog i forbindelse med eget huskøb modregning i refusionssaldo uden sælgers samtykke (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat ved at foretage modregning i refusionssaldo uden sælgers samtykke havde handlet i strid med god advokatskik. Uanset, at forholdet omhandlede advokatens eget huskøb, blev bedømmelsen af adfærden henført til retsplejelovens § 126, stk. 1, idet advokaten havde anvendt sin advokattitel i forbindelse med ejendomshandlen.
- Advokat havde ydet en mangelfuld bistand ved klientens køb af ejendom (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke i forbindelse med klientens køb af en ejendom at finde en varig løsning på en nabos færdsel på ejendommen, herunder ved ikke at gøre klienten opmærksom på, at forholdet efter advokatens opfattelse lå uden for det aftalte opdrag.
- Advokat på et retshjælpskontor havde optrådt som advokat - retsplejelovens § 126, stk. 1 (dom)
Vestre Landsret tiltrådte, at en advokat på et retshjælpskontor, der i sin korrespondance med klienten havde optrådt som advokat og ikke anført, at han korresponderede på retshjælpens vegne, skulle bedømmes efter retsplejelovens § 126, stk. 1. Advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved ikke inden for rimelig tid at have sendt klientens bilag tilbage.
- Advokat tilsidesatte god advokatskik ved ikke at rådgive om hustype ved klientens ejendomshandel (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved i forbindelse med klientens køb af en ejendom ikke at rådgive om, at der i tilstandsrapporten ikke var valgt hustype, selvom det var lovpligtigt siden den 1. maj 2012. Nævnet udtalte, at det påhviler en advokat at påse, at købere af en fast ejendom får sædvanlig og lovpligtig information i forbindelse med handlen, og at advokaten i den konkrete sag burde have rekvireret den forrige tilstandsrapport.
- Advokat var ikke forpligtet til at rådgive om jord- og vandforhold ved klienternes køb af en ejendom (kendelse)
Advokatnævnet fandt bl.a., at en advokat ikke havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at rådgive om jord- og vandforhold efter den kommunale klimatilpasningsplan og dingeo.dk i forbindelse med klienternes køb af en fast ejendom.
- Advokat var ikke forpligtet til at rådgive om råstofområde på en nabogrund ved klientens ejendomshandel (kendelse)
En advokat havde ikke tilsidesat god advokatskik ved ikke i forbindelse med klientens køb af en fast ejendom at rådgive om, at en nabogrund var udlagt til råstofområde, og at der tidligere var givet gravetilladelse til råstofudvinding. Advokatnævnet lagde vægt på, at der ikke fremgik noget herom i salgsmaterialet, og at advokaten ikke kunne forventes at undersøge råstofudvindingsplanen på regionens hjemmeside.
- Advokat var ikke pligtig at rådgive om renoveringsarbejder ved klientens ejendomshandel (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat ikke havde tilsidesat god advokatskik ved i forbindelse med klientens køb af en ejendom ikke at undersøge og rådgive om, hvorvidt en omfattende renovering på ejendommen var udført i overensstemmelse med gældende regulativer og var udført personer med fornødne autorisationer. Advokatnævnet lagde vægt på bl.a., at det ikke var en del af advokatens opdrag at yde særskilt rådgivning om renoveringen, og at en BBR-ejermeddelelse beror på ejerens oplysninger og derved ikke kan danne grundlag for, at en byggetilladelse til en given installation foreligger.
- Advokats henvendelse som privat kreditor (kendelse)
Advokat B, der var kreditor på et pantebrev med X som skyldner, henvendte sig direkte til X i forbindelse med opkrævning af det skyldige beløb, selvom han vidste, at denne var repræsenteret ved advokat A. Advokatnævnet lagde til grund, at advokat A havde henvendt sig som privat kreditor og ikke som advokat, hvorfor nævnet frifandt ham.
- Advokatvirksomhed udøvet i strid med retsplejelovens § 124 (kendelse)
En advokat, der var ansat i et selskab, der ikke var et advokatselskab, varetog sager for selskabets kunder og benyttede i den forbindelse sin advokattitel. Advokatnævnet fandt, at advokaten herved havde udøvet advokatvirksomhed i strid med retsplejelovens § 124, og derfor havde tilsidesat god advokatskik.
- Advokatvirksomhed udøvet i strid med retsplejelovens § 124, stk. 1 (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at indklagede ved som virksomhedsansat advokat i et ejendomsmæglerselskab under anvendelse af sin advokattitel at have repræsenteret et koncernforbundet selskab, som indklagede ikke var ansat i, og som kun delvist var ejet af indklagedes arbejdsgiver, havde udøvet advokatvirksomhed i strid med retsplejelovens § 124, stk. 1.
- Annoncering var ikke advokatvirksomhed (kendelse)
Advokat A havde som formand for B-advokaterne indrykket en annonce. Advokatnævnet fandt, at advokatens adfærd i den henseende faldt uden for retsplejelovens § 126, stk. 1. Nævnet fandt heller ikke, at advokat A som repræsentant for B-advokaterne kunne siges at have udvist en adfærd i forretningsforhold eller andre forhold af økonomisk art, jf. retsplejelovens § 126, stk. 4, hvorfor nævnet afviste klagen.
- Bankansat advokat var omfattet af retsplejelovens § 126, stk. 1 (kendelse)
En bankansat advokat (advokat A) havde klaget over, at en anden advokat (advokat B) havde tilsidesat god advokatskik ved at fremsætte uacceptable og urigtige ytringer i forbindelse med en retssag og ved at true med at klage til Advokatnævnet. Advokat B modklagede bl.a. over, at advokat A under proceduren i fogedretten havde påberåbt sig en utrykt kendelse uden på forhånd at have sendt kopi af denne til advokat B, og over at advokat A efter proceduren fremsendte to afgørelser til dommeren.
Begge advokater blev vurderet efter retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet fandt, at advokat B ikke havde tilsidesat god advokatskik ved sine formuleringer af flere e-mails, hvori han bad advokat A om straks at tilbagekalde henvendelsen til fogedretten, eller ved at true med at klage til Advokatnævnet. Advokatnævnet fandt desuden, at advokat A ikke havde tilsidesat god advokatskik ved at henvise til den utrykte afgørelse uden at orientere advokat B herom på forhånd. Nævnet lagde vægt på, at der på retsmødet ikke blev henvist til konkrete afgørelse men til praksis på området, ligesom retten havde tilbudt en udsættelse af sagen, så advokat B kunne sætte sig ind i denne praksis, hvilket advokat B havde afslået. Nævnet lagde desuden vægt på, at det var dokumenteret, at dommeren efter retsmødet bad advokat A om at fremsende afgørelserne til retten, hvilket advokat A gjorde med en e-mail, der også blev sendt til advokat B.
- En advokat ansat i et forsikringsselskab afgav oplysninger, der efterfølgede viste sig ikke at være korrekte, til en skadelidt i en personskadeerstatningssag (kendelse)
En skadelidt, der efter en speciallægeundersøgelse havde fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne, rettede via sin advokat henvendelse til forsikringsselskabets direktion med en række spørgsmål omkring proceduren i forbindelse med valget af speciallægen. En advokat ansat i forsikringsselskabet varetog besvarelsen af brevet, idet hun indhentede oplysninger fra den sagsbehandlende jurist, hvorefter chefen for forsikringsselskabets skadecenter sammen med den sagsbehandlende jurist godkendte udkastet til svar. Efterfølgende rettede skadelidte yderligere henvendelser til forsikringsselskabet og fik svar fra en klageansvarlig jurist, der ikke var i overensstemmelse med advokatens oprindelige svar. Den skadelidte klagede herefter til Advokatnævnet.
Advokatnævnet vurderede advokatens adfærd efter retsplejelovens § 126, stk. 1.
Advokatnævnet fandt, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik, idet det blev lagt til grund, at advokatens svar var i overensstemmelse med de oplysninger, som advokaten var i besiddelse af, da svaret blev udfærdiget, ligesom advokaten før afsendelsen af brevet havde involveret den sagsbehandlende sagsbehandler og chefen for skadecenter med henblik på at sikre sig, at oplysningerne i brevet var korrekte, hvilket var blevet bekræftet.
- En advokats ytringer på Facebook var ikke sket som led i hans advokatvirksomhed (kendelse)
Indklagede, som var både advokat og politisk aktiv, havde på sin Facebookprofil lagt en video op, hvori han præsenterede sig med en række titler, herunder advokat og politiker. Indklagede omtalte i videoen en advokatkollega som bl.a. "revolutionær fascist". Advokatnævnet fandt, at udtalelserne ikke var sket som led i advokatens virksomhed eller i forretningsmæssige eller økonomiske forhold, og nævnet afviste derfor klagen.
- Fejlagtig køberrådgivning ved en ejendomshandel (kendelse)
En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at yde en fejlagtig rådgivning i forbindelse med klientens køb af en villalejlighed. Advokaten foretog ikke selvstændige undersøgelser af Tingbogen og baserede udelukkende køberrådgivningen på det af ejendomsmægleren udleverede materiale. Herved blev klienten ikke rådgivet korrekt om brugsrettighederne til havearealerne, idet der var blevet tinglyst en ny påtegning herom, som advokaten ikke beskæftigede sig med.
- Klientens interesser forud for alt (dom)
Konfliktniveauet var højt i forbindelse med en advokats fratrædelse fra et advokatfirma, og der var bl.a. tvist om advokatens ret til at medtage sager og betingelserne herfor. Advokat A fra det firma, som den ansatte advokat havde været ansat hos, udøvede tilbageholdsret i sager, som den fratrædende advokat skulle overtage, og Advokatnævnet fandt, at der var risiko for, at klienterne kunne lide retstab.
Selv om rent kontorinterne forhold sædvanligvis henføres til retsplejelovens § 126, stk. 4, fandt Advokatnævnet, at der i nærværende sag var tale om udøvelse af advokatvirksomhed, hvorfor forholdet blev henført til retsplejelovens § 126, stk. 1. Retten i Helsingør stadfæstede Advokatnævnets kendelse.
- Mangelfuld køberrådgivning om panterettigheder ved klientens ejendomshandel (kendelse)
En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at rådgive klienten om, at der på ejendommen, som klienten ønskede at erhverve, var tinglyst pant på 48.000 kr. til sikkerhed for ejers forpligtelser over for grundejerforeningen. Nævnet udtalte, at det henhører under sædvanlig køberrådgivning, at en advokat orienterer om, hvis eksempelvis en grundejerforening har betinget sig pant med første prioritetsstilling, da det ofte har indflydelse på realkreditbelåningen.
- Mangelfuld rådgivning ved klientens erhvervelse af en ejendom (kendelse)
En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at undersøge og rådgive om, at der på ejendommen, som klienten ønskede at købe, blot var registreret tilladelse til udlejning af ét beboelseslejemål i BBR, om end det i salgsopstillingen var anført, at der i ejendommen var to lejemål til beboelse.
- Oprettelse af 'hadeside' over tidligere klient (kendelse)
Advokat C havde efter uoverensstemmelser med X, som var en tidligere klient, oprettet 2 hjemmesider med X's navn som domænenavn. Advokatnævnet fandt, at advokat C's adfærd udsprang af hans virke som advokat og lagde herunder især vægt på det tidligere klientforhold til X. Advokatnævnet pålagde advokat C en bøde.
- RPL § 126, stk. 4 (kendelse)
Advokat A havde i forbindelse med oprydning af sine forældres dødsbo fundet en nøgle til en bankboks, som han senere fik åbnet. Advokatnævnet fandt, at advokat A ikke kunne have haft en berettiget forventning om, at han havde rådighed over boksen eller grundlag for at tro, at han senere skulle behandle dødsboet efter de afdøde, ligesom han ikke havde grundlag for at tro, at X og de øvrige arvinger var indforstået hermed. Under hensyn til, at åbningen blev overværet af to bankansatte, fandt nævnet ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at advokat A herved i et forhold af økonomisk art havde udvist en adfærd, der var uværdig for en advokat, hvorfor nævnet frifandt ham.
- Uværdig adfærd i forhold til tidligere ansat (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en tvist mellem et advokatfirma og dets tidligere ansatte skulle henføres til retsplejelovens § 126, stk. 4.
- Virksomhedsansat advokat i inkassofirma (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at adfærden hos en advokat i et autoriseret inkassobureau skulle vurderes efter retsplejelovens § 126, stk. 4, og at advokaten konkret i sine ytringer ikke havde udvist en adfærd, der var uværdig for en advokat.
