Fejlagtig køberrådgivning ved en ejendomshandel

Sagsdato: 29. november 2021
Sagstype: kendelse

Resumé:
En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at yde en fejlagtig rådgivning i forbindelse med klientens køb af en villalejlighed. Advokaten foretog ikke selvstændige undersøgelser af Tingbogen og baserede udelukkende køberrådgivningen på det af ejendomsmægleren udleverede materiale. Herved blev klienten ikke rådgivet korrekt om brugsrettighederne til havearealerne, idet der var blevet tinglyst en ny påtegning herom, som advokaten ikke beskæftigede sig med.