Emner

Advokaten havde som beskikket forsvarer repræsenteret en klient i en straffesag. Retten tilkendte advokaten et salær, som var mindre end det, advokaten havde anmodet om. Herefter opkrævede advokaten sit resttilgodehavende direkte hos klienten. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved at opkræve salær hos sin klient groft havde handlet i strid med god advokatskik. Nævnet lagde særligt vægt på, at han var beskikket forsvarer, og at han havde modtaget salær af statskassen i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende takster. Det var derfor i strid med retsplejelovens § 334, stk. 5, da han opkrævede yderligere salær hos klienten. Advokatnævnet fandt endvidere, at det salær, der var opkrævet hos klienten, skulle bortfalde.

Artikel bragt i Advokaten 9/2010 - s. 38-41.

Skrevet af advokat Michael S. Wiisbye.

Det har været omtvistet, hvorvidt en advokat under visse omstændigheder kan opnå betaling for arbejde med behandlingen af en salærtvist opstået i forhold til en klient eller et forsikringsselskab, når tvisten indbringes for advokatmyndighederne.

Advokatnævnet realitetsbehandlede en skyldners klage over inkassoomkostninger opkrævet af kreditors advokat. Inkassoomkostningerne lå inden for det maksimumbeløb, der er fastsat i bilaget til bekendtgørelsen om udenretlige inddrivelsesomkostninger i anledning af forsinket betaling, og inkassoomkostninger svarede til det salærkrav, som advokaten rettede mod sin klient/kreditor. Advokatnævnet fandt, at de beskrevne arbejdsopgaver relaterede sig til inddrivelsen af fordringen, således at det var rimeligt at kræve salæret for udførelsen af opgaverne betalt som inkassoomkostninger. Nævnet fandt endvidere, henset til opgavernes karakter og omfang, at det opkrævede salær ikke kunne anses for urimeligt, og nævnet godkendte herefter salæret.

Artikel bragt i Advokaten 9/2008 - s. 46-47.

Skrevet af afdelingschef i Advokatsamfundet Rasmus Møller Madsen.

Kan en advokat kræve salær for at indbringe en sag for Responsumudvalget? Ja, mente Advokatnævnet. Nej, har Østre Landsret nu fastslået.

Nævnet fandt, at klager, som henvendte sig til advokatfirmaet med henblik på at opnå patent på sine to opfindelser, idet han ønskede at kunne bruge og udvikle sine opfindelser erhvervsmæssigt, ikke var forbruger (dissens).

Skrevet af Lise Ravnkilde, advokat i Advokatsamfundets tilsynsafdeling.

Reglerne om beregning af advokatens honorar giver løbende anledning til spørgsmål til Advokatsamfundet. Udvalgte emner omtales i denne artikel.

Advokatnævnet fandt, at en advokats salær for førelse af en erstatningssag ikke kunne anses for urimeligt, jf. retsplejelovens § 126, stk. 2. Nævnet udtalte bl.a., at den godtgørelse, som skadevolders forsikringsselskab efter praksis yder skadelidte til dækning af advokatomkostninger, som udgangspunkt var uden betydning ved vurderingen af, hvad der kan anses som et rimeligt salær.

Et advokatfirma bistod sælger i stor transaktionssag, hvor aktier for et trecifret millionbeløb blev overdraget. Advokatfirmaet beregnede sig et salær på 1.350.000 kr. ekskl. moms for bistanden. Sælger klagede til Advokatnævnet. Advokatnævnet bemærkede, at der var ydet bistand til en transaktion, som vedrørte betydelige værdier, og at salæret måtte afspejle det ansvar, der var forbundet med at være rådgiver på en sådan transaktionssag. Advokatnævnet lagde endvidere vægt på, at der var tale om sag, der havde stor betydning for klienten, og at advokatfirmaet som følge heraf havde måttet prioritere sagen. Advokatnævnet godkendte herefter salæret.

Salær på 1.293.182,30 kr. ekskl. moms for likvidationen af et selskab nedsat til 500.000 kr. ekskl. moms. Det opkrævede beløb for besvarelsen af klagen ved Advokatnævnet bortfaldt.

Artikel bragt i Advokaten 1/2001 - s. 4-6.

Skrevet af fuldmægtig i Nævnssekretariatet Betina Johansen.

Artiklens formål er at vejlede om, hvorledes et rimeligt salær bør fastsættes - ikke i kroner og øre, men ud fra hvilke kriterier.