Emner

Advokatnævnet fandt, at en advokat, der repræsenterede både køber og sælger i en ejendomshandel havde befundet sig i en interessekonflikt eller i nærliggende risiko herfor.

Efter en anmeldelse fra X blev Y af Kulturstyrelsen pålagt at retablere et stendige. Advokat A og B, der var kompagnoner, repræsenterede henholdsvis X og Y i sagen. I forbindelse med Y's indbetaling af et klagegebyr til advokatkontoret, blev kontoret opmærksomt på, at der hos både advokat A og advokat B var sket sagsbehandling vedrørende samme dige, og advokat B udtrådte straks herefter. Advokatnævnet fandt, at der med advokat B's indtræden i sagen for Y, opstod en interessekonflikt eller en nærliggende risiko herfor, idet advokat A allerede varetog X's interesser i samme sag. Henset til, at advokat B udtrådte af sagen for Y, straks han blev opmærksom på interessekonflikten, og idet interessekonflikten ikke umiddelbart lod sig konstatere ved et sædvanligt interessekonflikttjek, fandt nævnet, at advokat B ikke havde handlet i strid med god advokatskik i forbindelse med sagen. Advokat A blev imidlertid pålagt en bøde for overtrædelse af god advokatskik, idet han ikke udtrådte af sagen senest på det tidspunkt, hvor han blev bekendt med interessekonflikten.

I en mindre ejerforening opstod en tvist om efter hvilke principper afstemning skulle foretages. Et medlem anlagde sag mod ejerforeningen, der lod sig repræsentere af en advokat, der tillige var ejerforeningens administrator. Advokatnævnet fandt, at den omstændighed, at advokaten fungerede som administrator for ejerforeningen, ikke var til hinder for, at advokaten kunne repræsentere ejerforeningen i tvisten med medlemmet. Advokatnævnet udtalte endvidere, at den omstændighed, at advokaten for det medlem, der var uenig med ejerforeningen, måtte være af den opfattelse, at ejerforeningens advokat befandt sig i en interessekonflikt, ikke berettigede vedkommende til ved udtagelsen af stævningen at oplyse over for retten, at han ikke vidste, hvem der repræsenterede ejerforeningen med den følge, at stævningen blev sendt til forkyndelse.

Advokat A bistod et ægtepar i en bodelingssag. Der var bl.a. tale om mægling og koncipering af ægteparrets aftaler. På et tidspunkt udviklede bodelingssagen sig til en tvist, og den ene ægtefælle rettede henvendelse til advokatens kollega, advokat B, som bl.a. deltog i et telefonisk retsmøde, som ifølge advokaten alene omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt han kunne påtage sig sagen. Advokatnævnet fandt, at advokat B havde tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget indledende sagsskridt, selv om advokat B ved ægtefællens henvendelser fik oplysninger, der tydede på, at der ville være interessekonflikt forbundet med påtagelse af opdraget. Retten i Aarhus stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Ægtefællerne A og B, der ønskede at ophæve samlivet og indlede separation, søgte råd hos advokat A, som de begge kendte privat. Samlivsophævelsen søgtes i første omgang gennemført i mindelighed, og således at A og B indgik aftaler, som blev kodificeret af advokat A. Da A og B ikke kunne nå til enighed, kontaktede A advokat A’s kollega advokat B, som deltog i telefonisk retsmøde, som ifølge advokat B alene havde til formål at afklare, om han kunne påtage sig sagen. Retten i Aarhus fandt, ligesom Advokatnævnet, at advokat B ved at deltage i det telefoniske retsmøde havde påtaget sig en sag, som advokat B qua advokat A’s tidligere involvering i var afskåret fra at påtage sig, hvorved advokat B havde befundet sig i en interessekonflikt.