Emner

Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at en advokat i en bodelingssag havde aftalt et møde med deltagelse af begge parter uden at have sikret sig, at modpartens advokat var orienteret om mødet. Det var desuden i strid med god advokatskik, at advokaten gennemførte mødet, selv om modpartens advokat ikke mødte. Under hensyn til, at der ikke fandt forhandlinger sted, og at indklagede henviste modparten til at rådføre sig med sin advokat, før bodelingsoverenskomsten blev underskrevet, blev sanktionen fastsat til en irettesættelse.

Advokatnævnet fandt konkret, at det ikke var i strid med god advokatskik, at en advokat i en bodelingssag havde et møde med deltagelse af begge parter uden, at modpartens advokat deltog. Nævnet lagde vægt på, at der både forud for mødet og under mødet var uklarhed om, hvem der repræsenterede modparten i relation til bodelingsaftalen, ligesom nævnet lagde til grund, at modparten selv ønskede mødet gennemført, selvom advokaten oplyste ham om, at han burde være repræsenteret af en advokat. Nævnet lagde desuden vægt på, at der ikke fandt egentlige forhandlinger sted, ligesom der ikke blev indgået en aftale. Endelig lagde nævnet vægt på, at advokaten umiddelbart efter mødet fremsendte et mødenotat til den ene af modpartens to advokater, der blev bedt om at give besked til den anden af modpartens to advokater.

Advokatnævnet fandt, at det ikke var i strid med god advokatskik, at en advokat, der anmodede om udkørende fogedforretning uden varsel af debitor, ikke orienterede debitors advokat om anmodningen.

En advokat, der repræsenterede klagers tidligere arbejdsgiver, som havde afskediget klager, var ved sin adfærd gået langt videre end berettiget i klientvaretagelsen. Advokaten havde tilskrevet klager direkte med kopi til klagers advokat og klagers nye arbejdsgiver om baggrunden for afskedigelsen og om, at klagers forhold var ved at blive gennemgået med henblik på en eventuel politianmeldelse.

Advokatnævnet fandt, at en advokats henvendelse til modpartens klients kompagnon måtte sidestilles med henvendelse til et vidne, idet advokaten ved henvendelsen tog forbehold om at indkalde vedkommende som vidne i en eventuel retssag. Advokatnævnet fandt herefter, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik ved ikke senest samtidig med henvendelsen at have orienteret modparten om kontakten. Københavns Byret stadfæstede den 8. juni 2015 nævnets kendelse.

Advokatnævnet fandt, at det var i strid med god advokatskik, at en advokat sendte e-mailkorrespondance "cc" til en kollegas klient, idet kollegaen ikke havde accepteret, at hans klient blev sat "cc" på advokatens besvarelse af e-mail.

Advokatnævnet fandt, at det ikke var i strid med god advokatskik, at en advokat sendte e-mailkorrespondance "cc" til en kollegas klient, hvis vedkommende i forvejen var indsat som modtager i mailkorrespondancen.

Advokatnævnet fandt, at det ikke var i strid med god advokatskik, at en advokat sendte e-mailkorrespondance "cc" til en kollegas klient, idet kollegaen selv havde involveret klienten i e-mailkorrespondancen.

En advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved at sætte modparten "cc" på en e-mailkorrespondance mellem advokaterne. Nævnet lagde herved vægt på indholdet af e-mailen, samt at advokaten tidligere var blevet frabedt at rette henvendelse direkte til modparten.

Advokatnævnet fandt, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at sende en påkravsskrivelse til en ejerforening uden samtidig at sende kopi til ejerforeningens advokat.

Indklagede, som repræsenterede klagers modpart, havde haft en telefonsamtale direkte med klager og sendt en venneanmodning til klager på Facebook. Advokatnævnet lagde til grund, at venneanmodningen beroede på en fejl. Henset hertil, og idet det ikke var godtgjort, at henvendelsen var sket i forbindelse med en konkret sag, fandt nævnet, at indklagede ikke herved havde tilsidesat god advokatskik. Advokatnævnet fandt endvidere, at det ikke var godtgjort, at indklagede på tidspunktet for telefonopkaldet til klager vidste eller burde vide, hvem der var hendes nye advokat, hvorfor indklagede ikke ved sin henvendelse havde handlet i strid med god advokatskik.

Advokatnævnet fandt, at indklagede advokat havde tilsidesat god advokatskik ved direkte til modparten at have rykket for restbetaling af tillagte sagsomkostninger. Uanset, at advokaten tidligere havde modtaget en del af betalingen direkte fra modparten, fandt nævnet, at advokaten ikke havde haft grundlag for at konkludere, at hans kollega var udtrådt som repræsentant for modparten. Advokaten indbragte sagen for Københavns Byret, som tiltrådte nævnets afgørelse fsva. den del af sagen, der vedrører direkte henvendelse.

Advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at have rettet direkte henvendelse til modparten i stedet for dennes advokat. Advokaten fremsendte et forligsforslag indeholdende en fastsat frist til modparten, selvom advokaten var bekendt med, at modparten var repræsenteret ved en advokat, og at denne advokat tilmed ikke var på kontoret før efter fristens udløb. Advokatnævnet påpegede det beskyttelseselement, der ligger bag forbuddet mod, at advokater retter direkte henvendelse til en modpart, der er repræsenteret ved en advokat og tilføjede, at dette forbud også gælder selvom modparten, som i dette tilfælde, selv er advokat. I den konkrete sag kunne ansøgning om fri proces få betydning for et mellem parterne indgået forlig, og advokaten skulle derfor orientere modparten om den indgivne ansøgning i forbindelse med forligsforhandlingerne.

Byretten stadfæstede Advokatnævnets kendelse om, at det var en tilsidesættelse af god advokatskik, at en advokat fremsendte et brev direkte til en modpart, når advokaten antog, at modparten var repræsenteret af en advokat.

Forbuddet mod direkte henvendelse gælder, når modparten er repræsenteret ved advokat. I en sag var nogle arvinger repræsenteret af Københavns Retshjælp. En advokat, der i sagen repræsenterede modparten, rettede direkte henvendelse til arvingerne, selv om Københavns Retshjælp havde anmodet om, at korrespondance blev sendt til retshjælpen. Selv om advokater formentlig normalt efterkommer en modparts anmodning om, at korrespondance sendes til partsrepræsentanten, også selv om vedkommende ikke er advokat, fandt Advokatnævnet, at det ikke var i strid med god advokatskik, at advokaten fortsatte med at rette direkte henvendelse til arvingerne.

Landsretten stadfæstede, at det var en tilsidesættelse af god advokatskik, at en advokat i en tvist havde rettet direkte henvendelse til en medarbejder hos modparten, når modparten var repræsenteret af en advokat.

Advokat rettede direkte henvendelse til modparten i en bodelingssag, uden at sende samtidig kopi eller underretning til modpartens advokat. Uanset, at advokaten blot besvarede en e-mail, som han havde modtaget direkte fra modparten, fandt Advokatnævnet, at advokaten havde handlet i strid med god advokatskik og pålagde advokaten en bøde.

Retten i Randers tiltrådte, at en advokat bl.a. handlede i strid med god advokatskik ved ikke at sende kopi til modpartens advokat af sin henvendelse til modparten, der blev sendt for at overholde påkravsreglerne efter lovgivningen. Det var i den forbindelse ikke tilstrækkeligt, at modpartens advokat måtte være orienteret om, at der ville blive fremsendt krævebrev til hans klient, da modpartens advokat skal modtage kopi af den konkrete henvendelse. Endvidere var det i strid med god advokatskik, at advokaten indgav stævning til retten via minretssag.dk uden i umiddelbar forlængelse heraf at sende kopi til modparten. Pligten til at orientere modparten i umiddelbart forlængelse af sagsanlægget ændres således ikke ved, at stævningen blev indgivet via sagsportalen minretssag.dk. Vestre Landsret stadfæstede Retten i Randers dom.

En erhvervslejer, der havde flere lejemål hos samme udlejer, var i en sag om påbud og opsætning af bimålere og varsling af a conto betaling for forbrug af vand og el repræsenteret ved en advokat. Udlejer konstaterede betalingsmisligholdelse for et af de andre lejemål, og udlejers advokat fremsendte påkrav og senere ophævelsesskrivelse til erhvervslejeren, uden at sende kopi heraf til lejers advokat, eller at afklare partsrepræsentationen nærmere. Advokatnævnet fandt, at udlejers advokat herved groft havde tilsidesat god advokatskik, idet det måtte anses for nærliggende, når lejer var repræsenteret ved advokat i sagen om vanrøgt og forbrugsudgifter, at lejer også var repræsenteret i den mere vidtgående sag om ophævelse af lejemålet. Retten i Viborg stadsfæstede Advokatnævnets kendelse.