Emner

Østre Landsret tiltrådte, at en advokat havde befundet sig i en interessekonflikt (appearance) ved at have påtaget sig at føre en sag for klagers tidligere samlever mod klager, efter at klager tidligere havde været hans klient i en sag vedrørende rådgivning om de juridiske aspekter af samme samlivsforhold. Landsretten udtalte bl.a., at klager - uanset om advokaten aktuelt måtte have fået oplysninger, som kunne anvendes i den efterfølgende tvist mellem parterne - med rimelig grund kunne frygte, at dette var tilfældet, og at den blotte risiko herfor medførte, at der var en interessekonflikt.

Advokatnævnet fandt, at advokaten havde befundet sig i en interessekonflikt ved i en bodelingssag at have repræsenteret manden, selvom han over for hustruen havde fremstået som de tidligere ægtefællers fælles advokat. Advokatnævnets kendelse blev stadfæstet ved Københavns Byrets dom af 6. juli 2015.

Advokatnævnet fandt, at en advokat, der tidligere for klager og hans daværende ægtefælle havde udarbejdet en ægtepagt, befandt sig i en interessekonflikt, da advokaten efterfølgende påtog sig at repræsentere klager i forbindelse med en tvist om bodeling. Ved alligevel at påtage sig sagen, således at han senere måtte udtræde, havde advokaten tilsidesat god advokatskik, og klager - uanset at interessekonfliktreglerne har til formål at beskytte klagers tidligere ægtefælle - ansås for klageberettiget.

Advokatnævnet fandt, at en advokat, der havde udfærdiget en ægtepagt, havde bistået begge ægtefæller med konciperingen af ægtepagten. Advokaten bragte sig herefter i en interessekonflikt, da han efterfølgende bistod hustruen i forbindelse med skifte.

En advokat bistod i 2008 anpartshavere og partnere i Selskab Z Holding med konciperingen af en anpartshaveroverenskomst. Der var tidligere i forbindelse med stiftelsen af Selskab Z Holding udarbejdet en anpartshaveroverenskomst. Selskabet havde på daværende tidspunkt andre ejere, og anpartshaveroverenskomsten blev konciperet af en advokat fra et andet kontor end indklagede. Denne overenskomst indeholdt en såkaldt ”pistolklausul”, som anpartshaverne ønskede videreført i 2008 anpartshaveroverenskomsten. I 2014 opstod der en tvist mellem anpartshaverne, og indklagede bistod de tre anpartshavere mod den fjerde. Indklagede gjorde over for Advokatnævnet gældende, at tvisten alene vedrørte forståelsen af ”pistolklausulen”, som han ikke havde konciperet, hvorfor der ikke var noget til hinder for partsrepræsentationen. Advokatnævnet fandt, at selv om ”pistolklausulen” var videreført uden væsentlige ændringer, ændrede dette ikke ved, at når en advokat har bistået parter med stiftelse eller berigtigelse af et retsforhold, må advokaten ikke efterfølgende bistå en af parterne, hvis forholdet kan have betydning for den anden part. Advokaten befandt sig således i en interessekonflikt og blev pålagt en bøde på 10.000 kr.

Et advokatfirma bistod A ved stiftelse af et anpartsselskab, i hvilken forbindelse der bl.a. blev udarbejdet udkast til anpartshaveroverenskomst mellem A (majoritetsanpartshaver) og B (minoritetsanpartshaver), ligesom advokatfirmaet bistod A og B med etablering af holdingselskaber m.v. Der opstod herefter væsentlige uoverensstemmelser mellem A og B, hvorefter advokatfirmaet på vegne selskabet opsagde og senere bortviste B fra dennes stilling i selskabet. Advokatnævnet fandt (1 medlem afgav dissens), at advokaterne, ved først at have fremstået som fælles rådgivere for begge anpartshavere og ved efterfølgende at have bistået A og anpartsselskabet i forhold, hvor B var modpart, havde befundet sig i en interessekonflikt.

En søn overdrog en fast ejendom til sin mor i 1998 i hvilken forbindelse moderen udstedte et anfordringsgældsbrev til sin søn. Advokatnævnet fandt, at advokaten, der berigtigede overdragelsen, hverken havde repræsenteret sønnen alene eller moderen alene, og at opdraget måtte anses for at være bistand med berigtigelse af et retsforhold. I 2015 rettede advokaten på vegne af sønnen henvendelse til moderen med krav om indfrielse af gældsbrevet. Selv om der var forløbet flere år mellem ejendomsberigtigelsen og inddrivelsen af gældsbrevet, fandt Advokatnævnet, at det ikke kunne udelukkes, at det kunne have betydning for moderen, at advokaten bistod sønnen i sagen. Herefter fandt Advokatnævnet, at advokaten havde bragt sig i en interessekonflikt ved at påtage sig sagen med inddrivelse af gældsbrevet.

Advokat A bistod et ægtepar i en bodelingssag. Der var bl.a. tale om mægling og koncipering af ægteparrets aftaler. På et tidspunkt udviklede bodelingssagen sig til en tvist, og den ene ægtefælle rettede henvendelse til advokatens kollega, advokat B, som bl.a. deltog i et telefonisk retsmøde, som ifølge advokaten alene omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt han kunne påtage sig sagen. Advokatnævnet fandt, at advokat B havde tilsidesat god advokatskik ved at have foretaget indledende sagsskridt, selv om advokat B ved ægtefællens henvendelser fik oplysninger, der tydede på, at der ville være interessekonflikt forbundet med påtagelse af opdraget. Retten i Aarhus stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Artikel bragt i Advokaten 2/2014 - s. 38.

Skrevet af Cecilie Holt Nielsen, juridisk konsulent.

Advokatnævnet fandt ved tre nylig afsagte kendelser, at tre advokater fra et advokatfirma havde befundet sig i en interessekonflikt ved først at have fremstået som fælles rådgivere for et anpartsselskab og de to anpartshavere for efterfølgende at have repræsenteret hovedanpartshaveren og selskabet i forbindelse med opsigelse og bortvisning af minoritetsanpartshaveren.

Ægtefællerne A og B, der ønskede at ophæve samlivet og indlede separation, søgte råd hos advokat A, som de begge kendte privat. Samlivsophævelsen søgtes i første omgang gennemført i mindelighed, og således at A og B indgik aftaler, som blev kodificeret af advokat A. Da A og B ikke kunne nå til enighed, kontaktede A advokat A’s kollega advokat B, som deltog i telefonisk retsmøde, som ifølge advokat B alene havde til formål at afklare, om han kunne påtage sig sagen. Retten i Aarhus fandt, ligesom Advokatnævnet, at advokat B ved at deltage i det telefoniske retsmøde havde påtaget sig en sag, som advokat B qua advokat A’s tidligere involvering i var afskåret fra at påtage sig, hvorved advokat B havde befundet sig i en interessekonflikt.