Om risikoen for at advokaten kan benytte fortrolige oplysninger del 2

Sagsdato: 26. februar 2016
Sagstype: kendelse

Resumé:
En søn overdrog en fast ejendom til sin mor i 1998 i hvilken forbindelse moderen udstedte et anfordringsgældsbrev til sin søn. Advokatnævnet fandt, at advokaten, der berigtigede overdragelsen, hverken havde repræsenteret sønnen alene eller moderen alene, og at opdraget måtte anses for at være bistand med berigtigelse af et retsforhold. I 2015 rettede advokaten på vegne af sønnen henvendelse til moderen med krav om indfrielse af gældsbrevet. Selv om der var forløbet flere år mellem ejendomsberigtigelsen og inddrivelsen af gældsbrevet, fandt Advokatnævnet, at det ikke kunne udelukkes, at det kunne have betydning for moderen, at advokaten bistod sønnen i sagen. Herefter fandt Advokatnævnet, at advokaten havde bragt sig i en interessekonflikt ved at påtage sig sagen med inddrivelse af gældsbrevet.