Advokat befandt sig i en interessekonflikt ved at repræsentere en klient i forbindelse med det økonomiske opgør ved samlivsophævelse

Sagsdato: 26. april 2018
Sagstype: dom

Resumé:
Østre Landsret tiltrådte, at en advokat havde befundet sig i en interessekonflikt (appearance) ved at have påtaget sig at føre en sag for klagers tidligere samlever mod klager, efter at klager tidligere havde været hans klient i en sag vedrørende rådgivning om de juridiske aspekter af samme samlivsforhold. Landsretten udtalte bl.a., at klager - uanset om advokaten aktuelt måtte have fået oplysninger, som kunne anvendes i den efterfølgende tvist mellem parterne - med rimelig grund kunne frygte, at dette var tilfældet, og at den blotte risiko herfor medførte, at der var en interessekonflikt.