Debiteret salær i deponerede midler (kendelse)X solgte pr. 15/5 2000 en ejendom og anmodede i denne forbindelse advokat A om assistance med udarbejdelse af købsaftale og skøde, da der ikke medvirkede ejendomsmægler. Den 27/4 2000 deponerede køber købesummen hos advokat A og erlagde samtidig et beløb til dækning af stempelomkostninger m.v. Den 28/4 2000 indfriede advokaten to pantebreve og udstedte fakturaer for sit salær. Han afregnede samtidig salærkravet i den resterende del af købesummen. Skødet blev fremsendt til tinglysning i maj og blev endeligt tinglyst i maj eller juni 2000, hvorefter advokat A afregnede sagen over for X. Advokatnævnet fandt, at advokat A havde debiteret salær af deponerede midler på et tidspunkt, hvor frigivelsesbetingelserne ikke var opfyldt.
Umiddelbart efter et møde med klienten havde advokatfuldmægtigen i et brev til klienten bl.a. oplyst: ”I fortsættelse af møde på mit kontor d.d. med […] skal jeg hermed meddele, at jeg indledningsvis vil påtage mig opgaven med at føre jeres sag omkring anpartsaftalen med […]. Jeg har på mødet oplyst, at jeg vil beregne mig et salær på kr. 1.500 med tillæg af moms, idet jeg ikke med sikkerhed på nuværende tidspunkt kan anslå en fast pris for min bistand. […]”
Retten i København, som stadfæstede nævnets kendelse, fandt, at der ikke var givet en fyldestgørende prisoplysning, idet brevet fremstod usammenhængende og til dels selvmodsigende, og idet det ikke indeholdt en beskrivelse af opdraget. Skrivelsen opfyldte således ikke kravene i de advokatetiske regler. At advokatfuldmægtigen efterfølgende telefonisk til klienten havde oplyst, at den anførte pris rettelig var en timepris, kunne, allerede fordi dette ikke forelå skriftligt, ikke føre til et andet resultat.
Retten fandt desuden, at indklagede advokat ved at anvende et beløb, der af klienten var indbetalt til dækning af retsafgift, til delvis dækning af sit salærkrav, havde handlet i strid med god advokatskik.
Modregning af salærkrav i klientens indbetaling til modparten (kendelse)En advokat havde modregnet sit salærkrav i et beløb, hans klient havde indbetalt til advokatens kontor. Af klientens betaling fremgik: "(...) [modpartens] tilgodehavende". Advokatnævnet fandt, at det burde have stået advokaten klart, at indbetalingen var øremærket til opfyldelse af rettens dom over for klientens modpart og pålagde indklagede en bøde for tilsidesættelse af god advokatskik.
I en sag om personskadeerstatning havde en advokat indgået en salæraftale med klienten, hvorefter salæret ville udgøre 20% af den opnåede erstatning. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved indgåelsen af en sådan salæraftale (pactum de quota litis) havde tilsidesat god advokatskik. Advokatnævnet fandt, at advokaten ikke havde tilsidesat god advokatskik ved at modregne sit salærkrav i personskadeerstatningen (dissens).
