Advokatrådets klagefrist (kendelse)Advokatrådet blev gjort opmærksom på en sag vedrørende en bistandsadvokats adfærd ved et brev fra Rigsadvokaten af 25. maj 2009 og indgav klage til advokatnævnet den 26. januar 2010. Nævnet lagde til grund, at fristen for indgivelse af klage måtte løbe fra det tidspunkt, hvor Advokatrådet blev bekendt med det påklagede forhold, hvorfor nævnet fandt, at fristen ikke var overskredet.
Frist ej overskredet, da det påklagede forhold bestod på tidspunktet for klagens indgivelse (kendelse)Advokat blev bedt om at fjerne et tinglyst udlæg efter indfrielse af gæld. Trods rykkere fjernede advokaten ikke udlægget.
Klagen blev indgivet mere end et år efter, at klager havde tilskrevet advokaten herom, men klagefristen var ikke overskredet, idet forholdet
stadig bestod på tidspunktet for klagens indgivelse.
Klage afvist som for sent indgivet, uanset at begge parter ønskede sagen behandlet (kendelse)Advokatnævnet afviste en klage som for sent indgivet, uanset at begge parter ønskede sagen behandlet.