- Advokat havde overfor sin klient, der var erhvervsdrivende, ikke en egentlig rådgivningspligt omkring retshjælpsforsikringens maksimum (kendelse)
Klager var erhvervsdrivende i forhold til den rådgivning, som advokaten havde ydet. Nævnet fandt herefter, at advokaten ikke havde en egentlig rådgivningspligt over for klienten omkring retshjælpsforsikringens maksimum og risikoen for overskridelse af denne, og at han ikke havde tilsidesat god advokatskik ved ikke at orientere om risikoen for egenbetaling, og ved ikke løbende at orientere om omkostningsniveauet i sagen.
- Advokaten havde ikke oplyst klienterne om retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum. (dom)
Københavns Byret tiltrådte, at en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved ikke ved sagens indledning at oplyse klienterne om retshjælpsforsikringens dækningsmaksimum og herved om risikobeløbet og risikoen for egenbetaling ud over selvrisikoen. Retten tiltrådte ligeledes, at en henvisning til forsikringspolicen ikke opfyldt kravene til en sådan orientering.
- Advokaten havde ikke orienteret sin klient om, at han ikke ville acceptere vilkårene for retshjælpsforsikringen (kendelse)
Advokatens klient ønskede at gøre brug af sin retshjælpsforsikring i forbindelse med en retssag. Retshjælpsforsikringen gav imidlertid afslag på dækning, idet advokaten ikke ville acceptere vilkårene for retshjælpsforsikringen. Advokatnævnet fandt, at advokaten ikke på en klar og entydig måde havde orienteret sin klient om principperne for fastsættelse af vederlaget og om konsekvenserne for klienten, herunder om dækningsmaksimum, selvrisikobeløb samt risikoen for egenbetaling. Samtidig havde han ikke på en klar og entydig måde oplyst klienten om, at han i denne type sager ikke ønskede at acceptere vilkårene for retshjælpsforsikringen samt hvilke økonomiske konsekvenser, dette ville få for klienten.
Advokatnævnet fandt, at advokaten ved den mangelfulde orientering og oplysning havde tilsidesat god advokatskik. Henset til advokatens mangelfulde oplysninger om særligt konsekvenserne af, at han i denne type sager ikke ønskede at acceptere vilkårene for retshjælpsforsikringen, og at det alene var advokatens forhold, der førte til, at der ikke blev opnået dækningstilsagn, fandt Advokatnævnet, at advokaten var afskåret fra at opkræve salær hos sin klient.
- Advokats underretningspligt i retshjælpsforsikringssag (kendelse)
Advokatnævnet fandt, at en advokat havde pligt til at underrette sin klient på det tidspunkt, hvor maksimumbeløbet for retshjælpsforsikringens dækning var nået.
- Pligt til tilstrækkelig vejledning om retshjælpsforsikring (kendelse)
Advokat A havde repræsenteret X i forbindelse med en ejendomssag, hvor X mente, at hans ejendomsmægler havde pådraget ham et økonomisk tab. I den forbindelse skulle sagen først behandles af Klagenævnet for Ejendomsforsikring, for at X's forsikringsselskab ville yde dækning under en eventuel senere retssag. Advokat havde ikke vejledt X om dette, og Advokatnævnet fandt, at advokat A derfor havde tilsidesat sin vejledningspligt. Nævnet tildelte advokat A en irettesættelse.
- Retshjælpsforsikring i erhvervsforhold (dom)
I strid med god advokatskik at en advokat ikke havde afklaret om en erhvervsklients retshjælpsforsikring dækkede omkostninger ved sagen, idet klienten havde en berettiget forventning om, at forsikringsselskabet ville dække omkostninger ved sagen. Retten i Næsted stadfæstede Advokatnævnets kendelse.
