Emner

En advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at påtage sig en sag for nogle lejere. En anden advokat, der havde lejet sig ind hos indklagede advokat, idet det var aftalt, at denne skulle overtage advokatforretningen, havde tidligere ydet rådgivning til udlejer i sagen. Det blev lagt til grund, at der var et interessefællesskab mellem de to advokater, idet den anden advokat havde lejet sig ind hos indklagede advokat med henblik på at købe dennes advokatvirksomhed, og at disse, der havde fælles indgangsdør, udadtil fremtrådte som samarbejdende advokater. Retten i Lyngby (BS245/2015) stadfæstede Advokatnævnets kendelse.

Retten i Sønderborg ophævede ved dom af 23. juni 2015 Advokatnævnets kendelse af 30. januar 2015.

Advokatnævnet havde pålagt advokaten en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, idet nævnet ud fra et appearance synspunkt fandt, at advokaten i en bopælssag var inhabil, idet modparten (klager) tidligere havde henvendt sig til advokatens kollega med anmodning om bistand i straffesager.

Retten lagde efter bevisførelsen i retten blandt andet til grund, at de oplysninger om kriminelle forhold, som advokaten anførte i sit svarskrift, udelukkende kom fra hendes klient, og at advokaten ikke havde kendskab til, at modparten tidligere havde henvendt sig til kollegaen, samt at det ikke kunne lægges til grund, at modparten havde kollegaen som forsvarer. På denne baggrund fandt retten, at det ikke var bevist, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig at være advokat for modparten under bopælssagen.

Det var i strid med god advokatskik, at en advokat fra ét kontor i et kædesamarbejde, som bistod hustruen i en ægteskabssag, ikke udtrådte af sagen, da han blev gjort opmærksom på, at manden mere end et år forinden havde modtaget advokatbistand i sagen hos en anden advokat fra et andet kontor i kædesamarbejdet. Advokatnævnet fandt bl.a. efter en gennemgang af advokatkædens hjemmeside, at kædesamarbejdet over for tredjemand fremtrådte som et fællesskab eller én advokatvirksomhed. Østre Landsret stadfæstede Advokatnævnets kendelse, dog således at sanktionen bortfaldt, idet landsretten var af den opfattelse, at der var tale om et spørgsmål, som hidtil havde været uafklaret i praksis.

En advokat bistod M i en skilsmisse- og bodelingssag. Opdraget blev etableret i 2013. Advokaten havde tidligere bistået H’s selskab med bl.a. en ejendomshandel, en mangelssag og en erstatningssag mod selskabets revisor. Advokaten havde ikke bistået H’s selskab siden 2003. Advokatnævnet fandt henset til karakteren af de sager, som advokaten havde bistået med, og henset til, at advokaten muligvis nok i slutningen af halvfemserne og begyndelsen af nullerne havde haft et vist kendskab til familiens økonomiske forhold, at der var sket så betydelige ændringer i formuesfæren, at der ikke var risiko for, at advokaten kunne benytte sin viden fra den tidligere repræsentation i den aktuelle sag. Advokaten havde således ikke bragt sig i en interessekonflikt ved at påtage sig sagen for M.

Advokatnævnet fandt, at indklagede havde befundet sig i en interessekonflikt ved at repræsentere en klient, selvom advokatkontoret tidligere havde repræsenteret modparten i den samme sag. Indklagede havde endvidere handlet i strid med god advokatskik ved ikke at udtræde, da han blev opmærksom på, at der forelå en interessekonflikt. Københavns Byret har stadfæstet nævnets kendelse.