Advokat repræsenterede fader og datter i en afgørelse om afbrydelse af samvær med moderen (kendelse)Indklagede repræsenterede faderen i en forældremyndighedssag vedrørende to børn. Indklagede repræsenterede ligeledes faderen i et møde i Børne- og Unge Udvalget i kommunen vedrørende en formel afgørelse om afbrydelse af samvær mellem moderen og datteren. Indklagede repræsenterede endvidere datteren, der var fyldt 15 år, under sagen. Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte indklagedes vurdering af, at indklagede ved at påtage sig at repræsentere datteren ikke kom i en interessekonflikt. Indklagede blev frifundet.
Formidling af salg af ejendomme i udlandet (kendelse)Indklagede formidlede salg af ejendomme i Tyrkiet til danskere. Indklagede havde optrådt som formidler for sælger og muligt havde været økonomisk involveret i dennes forretning. Som det fremgik af markedsføringsmaterialet, havde indklagede tillige mod betaling fremtrådt som handlende på købers vegne. Det og det forhold, at advokaten havde frigivet købesummen før betingelserne herfor var opfyldte, blev samlet betegnet som en grov tilsidesættelse af god advokatskik.