Forsvarsadvokat spurgte efter domsafsigelse, om dommen var skrevet på forhånd

Sagsdato: 26. marts 2021
Sagstype: kendelse

Resumé:
En forsvarsadvokat spurgte umiddelbart efter domsafsigelsen i en straffesag dommeren, om dommen var skrevet på forhånd. Advokatnævnet fandt, at advokaten med sin ytring var gået videre end berettiget til varetagelsen af sin klients interesser, idet advokaten ikke havde udvist den fornødne respekt over for retten.