Resumé:
Advokatnævnet fandt, at de to advokater, der havde været ansvarlige for udarbejdelsen af en advokatundersøgelse, ikke havde tilsidesat god advokatskik i forbindelse med den måde, de havde fremstillet undersøgelsen på, eller den måde, undersøgelsen var blevet udført på, herunder i forhold til klagerens mulighed for at varetage sine interesser. Endvidere frifandt nævnet den ene advokat for et klagepunkt om brud på tavshedspligten i en konkret situation. Nævnet afviste ved kendelsen nogle klagepunkter om mulig tilsidesættelse af databeskyttelsesretlige regler og mulig tilsidesættelse af straffelovens regler om ærekrænkelse under henvisning til, at en vurdering heraf ikke var egnet til at blive fortaget af Advokatnævnet. Endelig afviste nævnet et klagepunkt om advokaternes bevisvurdering, idet nævnet fandt, at dette forudsatte en bevisførelse, der ikke var egnet til at blive foretaget i Advokatnævnet.
