Salærklage: Skønsmæssig nedsættelse af salær. Advokatnævnet bemærkede, at de gamle salærtakster er ophævet for flere år siden, og at de ikke er et gældende salærparameter

Sagsdato: 4. juni 2021
Sagstype: kendelse

Resumé:
Klager klagede over indklagedes salær i forbindelse med et ægtefælleskifte. Indklagede havde ikke givet skriftlig opdrags- og prisoplysning. Advokatnævnet fandt, at indklagede ikke havde dokumenteret det opgjorte tidsforbrug, og at det opkrævede salær ud fra sagens karakter og arbejdets omfang derfor ikke kunne anses for rimeligt og nedsatte skønsmæssigt det samlede salær. Advokatnævnet bemærkede, at de gamle salærtakster er ophævet for flere år siden, og at de ikke er et gældende salærparameter.