Resumé:
Advokaten havde som beskikket forsvarer repræsenteret en klient i en straffesag. Retten tilkendte advokaten et salær, som var mindre end det, advokaten havde anmodet om. Herefter opkrævede advokaten sit resttilgodehavende direkte hos klienten.
Advokatnævnet fandt, at advokaten ved at opkræve salær hos sin klient groft havde handlet i strid med god advokatskik. Nævnet lagde særligt vægt på, at han var beskikket forsvarer, og at han havde modtaget salær af statskassen i overensstemmelse med landsretspræsidenternes vejledende takster. Det var derfor i strid med retsplejelovens § 334, stk. 5, da han opkrævede yderligere salær hos klienten. Advokatnævnet fandt endvidere, at det salær, der var opkrævet hos klienten, skulle bortfalde.
