Resumé:
For Højesteret forelå spørgsmålet, om en advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at udlevere kopi af stævningen, hvorpå modpartens beskyttede adresse var anført. Advokaten havde hos folkeregistret på sin klients vegne indhentet adressen på klientens tidligere samlever, som havde adressebeskyttelse, til brug for anlæggelse af en retssag vedrørende det økonomiske opgør efter samlivsophævelsen.
Højesteret udtalte, at en advokat som hovedregel ikke har tavshedspligt over for sin klient om oplysninger, advokaten har modtaget som led i hvervets udførelse. Højesteret fandt, at der med udtrykket ”må ikke videregives til andre private” i CPR-loven § 44, stk. 1, ikke er tilsigtet en fravigelse af denne hovedregel. Da kommunen havde givet adresseoplysningen til advokaten, og da advokaten ikke havde grund til at formode, at der var risiko for, at klienten ville misbruge adresseoplysningerne, fandt Højesteret, at advokaten hverken handlede i strid med CPR-lovens § 44, stk. 1, eller god advokatskik ved til sin klient at udlevere kopi af stævningen, hvorpå den beskyttede adresse var anført.
