Ej i strid med god advokatskik, at advokaten påtog sig at være advokat for modparten under en bopælssag
Sagsdato: 23. juni 2015
Sagstype: dom
Advokatnævnet havde pålagt advokaten en sanktion for tilsidesættelse af god advokatskik, idet nævnet ud fra et appearance synspunkt fandt, at advokaten i en bopælssag var inhabil, idet modparten (klager) tidligere havde henvendt sig til advokatens kollega med anmodning om bistand i straffesager.
Retten lagde efter bevisførelsen i retten blandt andet til grund, at de oplysninger om kriminelle forhold, som advokaten anførte i sit svarskrift, udelukkende kom fra hendes klient, og at advokaten ikke havde kendskab til, at modparten tidligere havde henvendt sig til kollegaen, samt at det ikke kunne lægges til grund, at modparten havde kollegaen som forsvarer. På denne baggrund fandt retten, at det ikke var bevist, at advokaten havde tilsidesat god advokatskik ved at have påtaget sig at være advokat for modparten under bopælssagen.