Pligt til at foretage undersøgelse af modpartens repræsentation

Sagsdato: 10. oktober 2014
Sagstype: dom

Resumé:
En erhvervslejer, der havde flere lejemål hos samme udlejer, var i en sag om påbud og opsætning af bimålere og varsling af a conto betaling for forbrug af vand og el repræsenteret ved en advokat. Udlejer konstaterede betalingsmisligholdelse for et af de andre lejemål, og udlejers advokat fremsendte påkrav og senere ophævelsesskrivelse til erhvervslejeren, uden at sende kopi heraf til lejers advokat, eller at afklare partsrepræsentationen nærmere. Advokatnævnet fandt, at udlejers advokat herved groft havde tilsidesat god advokatskik, idet det måtte anses for nærliggende, når lejer var repræsenteret ved advokat i sagen om vanrøgt og forbrugsudgifter, at lejer også var repræsenteret i den mere vidtgående sag om ophævelse af lejemålet. Retten i Viborg stadsfæstede Advokatnævnets kendelse.