Resumé:
Advokat X havde i forbindelse med anke af en dom fra byretten fremsat en række hånlige og nedladende ytringer om sin klients modpart Z, som f.eks.: ”Det er Deres gode ret at anke og tabe sagen i landsretten. Jeg ser frem til Deres udgydelser, der jo har stor underholdningsværdi.” I sit svarskrift til Advokatnævnet anførte advokat X blandt andet: ”Z er rablende vanvittig. […] Manden lider af galopperende storhedsvanvid […].”
Advokatnævnet bemærkede i sin afgørelse, at der i civile sager gælder ret vide grænser for advokaters ytringsfrihed, men at advokaten ved sine ytringer om Z, herunder også i forbindelse med sagens forberedelse for Advokatnævnet, klart havde overskredet grænserne for, hvad der er acceptabelt, hvorfor god advokatskik var tilsidesat.
