Advokat ej berretiget til højere salær end angivet i avisannonce

Sagsdato: 27. februar 2013
Sagstype: kendelse

Resumé:
Advokaten havde i en avis annonceret med "Skødeekspedition (spørg mægleren)...... alt inkl. kr. 3.500". Prisen var ifølge annnoncen inklusiv moms.

Advokaten bistod klager i forbindelse med køb af et sommerhus, herunder gennemgang af købsaftale, godkendelse, udfærdigelse og tinglysning af digitalt skøde.

Da advokaten ikke havde givet skriftlig prisoplysning, havde klager, som var forbruger, en forventning om, at salæret alene byggede på den omtalte avisannonce, hvori der der ikke var taget forbehold for højere salær i enkeltsager. Advokatnævnet fandt på denne baggrund, at advokaten ikke berettiget til salær ud over 3.500 kr. inkl. moms.