Virksomhedsansat advokat og jobskifte

Sagsdato: 29. april 2020
Sagstype: responsa

Resumé:
Responsudtalelse til advokatfirma, der agtede at ansætte en virksomhedsansat advokat. Responsumudvalget udtalte bl.a., at der ikke består en egentlig klientrelation mellem en virksomhedsansat advokat og den virksomhed, vedkommende er ansat i. Heraf fulgte, at det var responsumudvalgets vurdering, at ansættelse af advokaten kunne ske, uden at der herved var pligt til at udtræde en verserende sag.