Resumé:
En advokatsekretær, der i en årrække havde været ansat i et advokatfirma, som bl.a. repræsenterede en af parterne i en verserende retssag, tiltrådte som sekretær i et advokatfirma, der repræsenterede den anden part. Spørgsmålet, om det sidstnævnte advokatfirma herefter var forpligtet til at udtræde af sagen blev indbragt for Responsumudvalget, der udtalte, at en sekretær i modsætning til en advokat hverken er klientens repræsentant eller rådgiver. Sekretærens dispositioner i en konkret sags sammenhæng er afhængige af instrukser fra advokaten, og sekretæren er ikke ansvarlig for sagens retlige behandling. Blandt anden som følge af disse forhold har sekretæren ikke den samme anledning til eller det samme behov for at beskæftige sig med sagens materielle indhold, som advokaten har. På baggrund heraf var det udvalgets opfattelse, at advokatsekretærens firmaskift ikke kan give anledning til særlig risiko for, at fortrolige oplysninger fra ansættelsen det førstnævnte advokatfirma bliver benyttet i forbindelse med ansættelsen i det andet. Det forhold, at sekretæren til en vis grad havde optrådt som sagsbehandler i det første firma, kunne ikke føre til noget andet resultat. Da advokatsekretæren efter det oplyste heller ikke udadtil havde fremtrådt som rådgiver eller repræsentant for klienten eller som den ansvarlige sagsbehandler, fandt udvalget ikke, at der var opstået en sådan interessekonflikt i forbindelse med sekretærens firmaskift, at nogen af advokaterne var forpligtet til at udtræde af sagen.
