Resumé:
Advokatnævnet fandt, at en advokat havde handlet i strid med god advokatskik ved at påtage sig forsvarerhvervet for en tiltalt og i den forbindelse at erklære, at han kunne give møde på samtlige de berammede retsdage. Advokaten havde på tidspunktet for sin beskikkelse som forsvarer for den tiltalte allerede aftalt berammelse af en anden straffesag med en anden byret, der for en del dages vedkommende var sammenfaldende med hovedforhandlingen i den aktuelle sag. Nævnet lagde vægt på, at forsvarerhvervet er et personligt hverv, og at der var tale om et meget stort sagskompleks.
