Resumé:
En advokat, der repræsenterede sagsøgte i en erstatningssag, rettede henvendelse til et af modparten indkaldt vidne uden forud herfor at orientere modpartens advokat om den påtænkte kontakt. Nævnets flertal fandt, at advokaten herved havde handlet i strid med god advokatskik, idet flertallet lagde vægt på, at henvendelsen til vidnet var telefonisk og skete efter, at modpartens advokat i et processkrift havde varslet at ville indkalde vidnet til at afgive forklaring under sagen. Henset til, at rækkevidden af bestemmelsen om kontakt til modpartens vidner ikke fuldt ud var afklaret i praksis, blev advokaten ikke pålagt en sanktion.
