Resumé:
En advokat befandt sig i en interessekonflikt, da der var nærliggende risiko for, at advokaten ikke ville kunne varetage hvervet som bistandsadvokat for en klients datter uden risiko for påvirkning af udefrakommende hensyn. Advokaten havde tidligere bistået moderen som sin klient bl.a. i en sag omkring udlevering af effekter hos klientens tidligere samlever, og klienten havde til dels med bistand fra advokaten politianmeldt samleveren for sædelighedskrænkelse mod datteren. Retten i Roskilde stadfæstede Advokatnævnets kendelse.