Advokat opkrævede rykkergebyr, selvom der var gjort indsigelser

Sagsdato: 23. maj 2014
Sagstype: kendelse

Resumé:
Advokatnævnet fandt, at det ikke var i strid med god advokatskik, at en advokat opkrævede rykkergebyr, selvom skyldner flere gange havde meddelt, at beløbet var betalt. Advokatnævnet lagde vægt på, at skyldner, hverken overfor kreditor eller overfor advokaten havde dokumenteret sin påstand om, at der var sket betaling, hvorfor der var grund til at betvivle, at indbetalingen var sket.