Resumé:
Advokat havde tilsidesat god advokatskik ved at have rettet direkte henvendelse til modparten i stedet for dennes advokat. Advokaten fremsendte et forligsforslag indeholdende en fastsat frist til modparten, selvom advokaten var bekendt med, at modparten var repræsenteret ved en advokat, og at denne advokat tilmed ikke var på kontoret før efter fristens udløb. Advokatnævnet påpegede det beskyttelseselement, der ligger bag forbuddet mod, at advokater retter direkte henvendelse til en modpart, der er repræsenteret ved en advokat og tilføjede, at dette forbud også gælder selvom modparten, som i dette tilfælde, selv er advokat.
I den konkrete sag kunne ansøgning om fri proces få betydning for et mellem parterne indgået forlig, og advokaten skulle derfor orientere modparten om den indgivne ansøgning i forbindelse med forligsforhandlingerne.
