Resumé:
Klager antog en advokat, som under sagen udtrådte af det advokatanpartsselskab, han tidligere havde været en del af. Klager blev løbende faktureret af advokaten og betalte løbende denne for det udførte arbejde.
Klager blev efterfølgende også faktureret for det udførte arbejde af advokatanpartsselskabet under henvisning til, at sagen blev behandlet under advokatens ansættelsesforhold hos selskabet, og at advokaten i forbindelse med sin fratræden uretmæssigt medtog de sager, han tidligere havde behandlet på vegne af selskabet.
Advokatnævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte klagers oplysning om, at det udførte arbejde med rette var afregnet med den advokat, der havde behandlet sagen, og advokatanpartsselskabet var derfor uberettiget til at opkræve et salær, der allerede var betalt.
Nævnet bemærkede samtidig, at den interne tvist mellem advokatanpartsselskabet og advokaten om fortolkningen af den interne samarbejdsrelation var klager uvedkommende i relation til spørgsmålet om, hvem der med frigørende virkning kunne betales salær til.
