I strid med god advokatskik ikke at afregne sagen inden for rimelig tid efter, at klientforholdet ophørte.

Sagsdato: 2. juni 2014
Sagstype: kendelse

Resumé:
En advokat, som repræsenterede en lejer i en sag mod udlejer, udtrådte af sagen i maj måned 2011 forud for hovedforhandlingen. Den 6. juni 2012 sendte advokaten sin faktura til lejer, hvorved han opkrævede 36.500 kr. ekskl. moms i salær for sit arbejde med sagen. Advokatnævnet fandt, at advokaten ved sin sene fremsendelse af fakturaen ca. et år efter ophørt klientforhold havde tilsidesat god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1.