Mangelfuld rådgivning førte til bortfald af salær på 28.300 kr.

Sagsdato: 24. august 2009
Sagstype: kendelse

Resumé:
En advokats sagsbehandlingsfejl under behandlingen af et dødsbo førte til, at klienten led et tab i form af et tilbagebetalingskrav samt solidarisk hæftelse for betaling af boafgift. Advokatens arbejde med sagen havde derfor reelt været uden værdi for klienten, og salæret bortfaldt.