Resumé:
Indklagede havde i forbindelse med behandlingen af en sag oplyst til tredjemand, at klager var medlem at Jehovas Vidner. Indklagede anførte, at han havde oplyst dette, fordi han mente, at det kunne være en del af årsagen til, at klager ifølge indklagede insisterede på, at indklagede skulle søge en straffesag genoptaget, selv om udsigten til genoptagelse var meget lille. Advokatnævnet fandt, at sammenhængen var så fjerntliggende, at det var i strid med god advokatskik at fremkomme med oplysningen, når henses til dens helt private karakter. Hertil kom, at klager havde bestridt, at han overhovedet var medlem af Jehovas Vidner på dette tidspunkt. Advokaten blev tildelt en irettesættelse.
Kendelsen er stadfæstet af landsretten
