Berigtigelse af ejendomshandel på et ufuldstændigt grundlag

Sagsdato: 11. december 1997
Sagstype: kendelse

Resumé:
Advokat A berigtigede en ejendomshandel på grundlag af et dokument, der betegnedes købsaftale, men var ufyldestgørende på væsentlige punkter, bl.a. ved ikke at angive ejendommens beliggenhed, hvordan købesummen skulle berigtiges, og hvornår overtagelse skulle ske. Efter at pantebrevene i første omgang var blevet afvist fra tinglysning på grund af fuldmagtens indhold, rettede han i fuldmagtserklæringen uden at have indhentet klagers samtykke til rettelsen. Advokat A blev herefter bekendt med klagers protest. Advokat A tog imidlertid ikke skridt til at afbryde tinglysningsekspeditionen og modtog den 9/10 1996 afregning af provenuet fra salg af pantebrevene til Dansk Pantebrevsinstitut. Nævnet fandt, at advokat A ved denne adfærd havde groft tilsidesat god advokatskik, og nævnet pålagde ham derfor en bøde  på 50.000 kr. Kendelsen blev stadfæstet ved Vestre Landsrets dom af 8. april 1999