Videregivelse af testamente

Sagsdato: 30. maj 2000
Sagstype: kendelse

Resumé:
X's fætter var afgået ved døden. X var efter dødsfaldet mødt op hos advokat A, fordi X i afdødes pung havde fundet advokat A's visitkort og troede, at advokat A skulle varetage boets behandling. X afleverede samtidig nogle effekter tilhørende afdøde på advokat A's kontor. Advokat A henviste X til skifteretten og udleverede i kuvert et testamente til X, som afdøde havde oprettet uden advokat A's medvirken. Advokat A bad X om at aflevere testamentet til skifteretten. Advokatrådet nedlagde påstand om, at advokat A havde tilsidesat god advokatskik ved uberettiget til X at have udleveret kopi af et af X's fætter for notaren underskrevet testamente, hvorved hun havde brudt sin tavshedspligt. Advokatnævnet frifandt advokat A.