Destruktion af akter efter 1 år

Sagsdato: 20. august 2001
Sagstype: kendelse

Resumé:
Klagen vedrørte advokatens manglende besvarelse af henvendelse og destruktion af sagsmateriale. Advokatnævnet udtalte, at der kan efter afslutning af en sag opstå behov for, at en advokat efter anmodning fra klienten kan redegøre for sagens forløb. Det må imidlertid afhænge af sagsforholdets karakter, hvor længe en advokat bør opbevare korrespondance og andre bilag, som ikke er tilbagesendt til klienten. Nævnet lagde til grund, at indklagede havde haft en praksis, hvorefter almindelig korrespondance i sager om ejendomsadministration, hvor han løbende repræsenterede udlejer, blev destrueret allerede efter et år. Nævnet fandt, at indklagede herved havde tilsidesat god advokatskik og blev tildelt en irettesættelse.