Tilbageholdelse af sagsakter til sikkerhed for salærkrav

Sagsdato: 7. december 2005
Sagstype: kendelse

Resumé:
I forbindelse med en salærklage klagede X over, at advokat A havde tilbageholdt hendes sagsakter til sikkerhed for sit salær. Nævnet godkendte advokatens salær og udtalte følgende vedrørende klagen over manglende udlevering af sagsakterne: Advokatnævnet fandt, at en advokat var berettiget til, til sikkerhed for sit salær, at tilbageholde sagsmateriale i det omfang dette kunne ske, uden at advokatens klient herved risikerede at lide retstab. Som følge af det anførte frifandt nævnet advokat A for den rejste klage.