Tidsmæssige krav for udtræden ved interessekonflikt

Sagsdato: 24. april 2009
Sagstype: kendelse

Resumé:
Indklagede skiftede under behandling af en sag for en klient til et advokatfirma, der havde relativt faste klientrelationer med klientens modpart. Indklagedes repræsentation af klienten var opstartet i juni 2007. Indklagede afstod i forbindelse med ansættelse ved det nye advokatfirma i november 2007 fra at videreføre sagen. Indklagede orienterede dog først sin klient om sin udtræden i august 2008. Nævnet fandt, at dette ikke var sket i tids nok. Nævnet udtalte, at indklagede på et tidligere tidspunkt end sket burde have orienteret klager om, at indklagede på grund af interessekonflikt ikke længere kunne påtage sig at føre klagers sag og derfor måtte udtræde af sagen. Indklagede blev pålagt en bøde på 5.000 kr.