Resumé:
En advokat oplyste via sin sekretær til Erhvervsstyrelsen, at et ulovligt anpartshaverlån var udlignet ved udlodning, hvilket der ikke var belæg for. Advokatnævnet fandt, at det ikke var godtgjort, at advokaten havde haft til hensigt at vildlede Erhvervsstyrelsen, men at advokaten ved sin formulering gav en faktuelt forkert oplysning til Erhvervsstyrelsen, og fandt, at advokaten herved havde tilsidesat god advokatskik. Advokatnævnets kendelse blev stadfæstet af Københavns Byret og Østre Landsret.