Tidligere rådgivning af generel karakter

Sagsdato: 20. november 2003
Sagstype: kendelse

Resumé:
Advokat A repræsenterede den ene part i en forældremyndighedssag. Modparten havde i den forbindelse rettet henvendelse til Mødrehjælpen, hvor advokat A i kraft af sit arbejde havde ydet rådgivning i form af generel orientering om reglerne om fælles forældremyndighed og samvær. Advokatnævnet fandt ikke, at der forelå interessekonflikt og lagde især vægt på, at advokat A ikke som sådan havde repræsenteret modparten på noget tidspunkt.