Formidling af salg af ejendomme i udlandet

Sagsdato: 28. april 2008
Sagstype: kendelse

Resumé:
Indklagede formidlede salg af ejendomme i Tyrkiet til danskere. Indklagede havde optrådt som formidler for sælger og muligt havde været økonomisk involveret i dennes forretning. Som det fremgik af markedsføringsmaterialet, havde indklagede tillige mod betaling fremtrådt som handlende på købers vegne. Det og det forhold, at advokaten havde frigivet købesummen før betingelserne herfor var opfyldte, blev samlet betegnet som en grov tilsidesættelse af god advokatskik.